Danske virksomheder står i kø for at låne penge af staten, så de kan få sparket liv i eksporten.
20 milliarder kroner blev sat af til såkaldte statslige eksportlån med bankpakke 2. Og hos Eksport Kredit Fonden (EKF), der administrerer de mange penge, bliver man nærmest kimet ned af virksomheder, der vil have del i milliarderne.




























