Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Antallet af nye firmaer styrtdykker

Lyt til artiklen

Mærkbart færre danskere springer ud som iværksættere og søsætter deres egen virksomhed. Antallet af nyregistrerede virksomheder var over 30 procent lavere i januar i år end i januar 2008. I årets første måned skød 6.364 nye firmaer op mod 9.212 tilbage i januar sidste år, viser en opgørelse, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har lavet for Politiken. »Det er helt klart blevet hårdere at starte en virksomhed i takt med krisen«, siger Henrik Tørnquist, virksomhedsrådgiver i Væksthus Hovedstadsregionen, som rådgiver iværksættere.

Firmaerne dør i opløbet
»Tidligere var det nemmere at finde banker eller investorer, der ville skyde penge ind i et nyt og spændende projekt. Men vi hører nu fra iværksætterne, at bankerne er blevet ekstremt tilbageholdende med at låne ud, så mange firmaer dør i opløbet«, siger Henrik Tørnquist.

Nedturen tog fart fjerde kvartal sidste år, hvor finanskrisen for alvor slog igennem. I både oktober, november og december 2008 skød langt færre virksomheder op end i samme måneder i 2007.

Og det koster samfundet dyrt, siger Thomas Schøtt, lektor på Syddansk Universitet og forfatter til den seneste GEM-rapport om iværksætteriet i Danmark:

»Iværksætterne er vigtige for samfundet, fordi de skaber nye arbejdspladser, og derfor er de særlig vigtige nu, hvor de typiske prognoser melder om 100.000 arbejdsløse inden årets udgang. Når selv lovende vækstvirksomheder har problemer med at opnå finansiering i bankerne, går der arbejdspladser tabt«.

Lever af lånte penge Den seneste tids rekordhøje konkurstal afslører, at det især er unge firmaer med under tre år på bagen, der bukker under i krisen. Mange af disse lever fortsat af lånte penge og har endnu ikke opbygget en egenkapital, og de er derfor magtesløse, hvis banken f.eks. lukker kassekreditten. Sådanne dystre udsigter er med til at kvæle ny iværksætterlyst, siger Anders Hoffmann, vicedirektør i Erhvervs- og Byggestyrelsen: »Lysten til at starte op er nok dalet, fordi folk tænker snusfornuftigt og ser tiden lidt an«. Samlet skaber nye virksomheder hvert år 20 procent af alle nye job og bidrager med milliarder til statskassen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her