Skatteindtægter for milliarder af kroner er på få år gået op i røg, fordi tusindvis af kriseramte virksomheder ikke er i stand til at betale deres gæld til det offentlige. I alt vurderer Skat, at gæld for 18 milliarder kroner nu er umulig at inddrive, fordi de pågældende firmaer er gået konkurs eller har standset betalingerne.
Det er en fordobling siden udgangen af 2006, hvor erhvervslivets såkaldt ikkeinddrivelige skattegæld udgjorde knap ni milliarder kroner, viser et svar til Folketingets Finansudvalg.




























