Det bliver dyrere at fyre folk på barsel

Lyt til artiklen

Personer på barsel eller forældreorlov skal ikke længere nøjes med dagpenge, hvis de bliver fyret. De har krav på fuld løn under opsigelsesperioden.

Det fastslår en afgørelse fra EF-domstolen. Ikke så skidt endda
I Teknisk Landsforbund hilses afgørelsen særdeles velkommen. Forbundet har i øjeblikket tre sager liggende med folk på barsel, der er blevet fyrede, og hvor arbejdsgiver ikke vil betale løn under opsigelsesperioden. »Nu viser det sig, at det var rigtigt, at vi stod fast«, siger advokat Byrial Bjørst til programmet Orientering på P1. Det kan ikke længere betale sig
Byrial Bjørst peger på, at det hidtil har været attraktivt for en arbejdsgiver at sige sine medarbejdere op under orlov, fordi han så slipper for at betale dem fuld løn. I stedet har det offentlige i nogle tilfælde måttet betalte dagpenge til de fyrede. »Det har øget risikoen for, at folk på barsel blev fyret. Og det er netop det, EF-domstolen har villet gøre op med«, siger advokaten. Byrial Bjørst håber da også, at afgørelsen betyder, at færre på barsel bliver fyret. Allerede penge til fyret
Afgørelsen faldt ved EF-domstolen i sidste uge. Men allerede tidligere på året fik en dansk kvinde 130.000 kroner ekstra, alene som følge af den foreløbige udtalelse fra domstolens generaladvokat. Den danske kvinde havde ellers kun udsigt til dagpenge under opsigelsesperioden, men havde altså krav på fuld løn. Begrænser det danske arbejdsmarked
Trods sejren for lønmodtagerne, påpeger advokat Arial Bjørst, at EF-domstolens afgørelse også lægger begrænsninger ned over Danmark. »Danske lovgivere og arbejdsmarkedets parter kan ikke længere tage den her rettighed fra lønmodtagerne. Men det er vel heller ikke så skidt endda«, tilføjer han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her