Hvis sygeplejerskernes og pædagogernes organisationer udlægger deres aftaler med arbejdsgiverne som en sejr over for deres medlemmer, vil de få vanskeligt ved at argumentere for, at aftalerne er gode forretninger. Godt nok fik medlemmerne af sundhedskartellet 0,5 procent ekstra og pædagogerne 0,4 procent mere end andre offentligt ansatte, der ikke strejkede. Men hvis den enkelte sygeplejerske skal anvende de ekstra penge, hun fik ved at strejke, til selv at betale selve strejken, skal hun arbejde i 12 år og fire måneder. For pædagogen bliver det otte år og tre måneder, skriver Jyllands-Posten. Nederlag på kort sigt Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet ikke er i tvivl om konklusionen. »Spørger man, om de strejkende har vundet, må svaret være: På kort sigt nej - på langt sigt måske«, siger han. »Hvis succeskriteriet var at få sat de strejkendes fag på dagsordenen og skabe et stærkt sammenhold i fagforeningen, var strejken en succes. Og hvis succeskriteriet alene skulle være at få brudt rammen på 12,8 procent, som andre offentligt ansatte accepterede, har de strejkende vundet. Men det var vel ikke det væsentligste mål. Sygeplejerskerne krævede hele tiden 15 procent, indtil de måtte acceptere langt mindre«, siger Flemming Ibsen. BUPL-formand afviser regnestykke Formanden for BUPL, Henning Pedersen, afviser, at man kan gøre den økonomiske effekt af strejken op ved at se på de konkrete udgifter og indtægter. »Det giver ikke nogen mening, at stille regnestykker op på den måde. Der er tale om penge, som pædagogerne i årevis har indbetalt til deres fagforening i fællesskab. Man kan ikke dele udgifterne op på hver enkelt pædagog. Så jeg vil ikke forholde mig til beregningen«, siger han.