Omfanget af mobning på de danske arbejdspladser er nu så stort, at beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) opfordrer danskerne til anonymt at anmelde kolleger og chefer til Arbejdstilsynet. Det skriver Berlingske Tidende.
Ifølge ministeren vil Arbejdstilsynet bruge det anonyme tip til at gribe ind og om nødvendig sætte de pågældende virksomheder under skærpet tilsyn, hvis der er gentagne problemer med mobning.




























