Den danske toneangivende rente er nu på 3 procent. Helt forudsigeligt fulgte Nationalbanken i kølvandet på den Europæiske Centralbank, der først på eftermiddagen hævede eurorenten med 0,25 procentpoint til 2,75 procent. Nationalbanken hævede den danske rente med tilsvarende sats. Højere rente skal dæmpe vækst Økonomer venter, at renten hæves endnu mere hen over året, men betegner det som mere end en kærkommen gave for dansk økonomi. Af mangel på de nødvendige reformer, som politikerne endnu ikke har besluttet sig for, vil renten kunne dæmpe væksten en smule. Med rentestigningen bliver det dyrere for landets pengeinstitutter at låne penge i Nationalbanken.
Nationalbanken har hævet renten
Lyt til artiklen