Den amerikanske fagforening Teamsters truer med at ville ramme A.P. Møller - Mærsk på pengepungen, hvis det danske selskab ikke retter ind efter fagforbundets krav. Teamsters vil have A.P. Møller - Mærsk til at gå ind på en række krav, som fagforbundet har stillet op. Selskabet skal blandt andet love at holde sig fra brug af børnearbejde, ikke diskriminere eller intimidere ansatte, give ansatte lov til fagligt medlemskab og love ikke at anvende tvangsarbejdere. Opfører sig ikke ordentligt Retter selskabet ikke ind, vil Teamsters forsøge at ramme A.P. Møller - Mærsk på pengepungen. »Vi administrerer store midler og har et beløb placeret i Mærskaktier. Dem vil vi bruge til at få indflydelse. Samtidig vil vi tale med andre investorer og forklare, at A.P. Møller - Mærsk ikke opfører sig ordentligt og skader sine investeringer«, siger den finansielle leder i Teamsters, Thomas Keeler. Tager trussel roligt A.P. Møller - Mærsk tager pengetruslen fra Teamsters ganske roligt. »Vi opfører os ordentligt og overholder alle de lovkrav, der stilles. Derfor kan vi ikke tro, at nogen vil forsøge at udnytte denne sag. Vore aktionærer ved godt, at vi opfører os ordentligt«, siger direktør Knud Pontoppidan. 'Vi har intet hørt' På dagens generalforsamling i A.P. Møller - Mærsk vil Teamsters præsentere de krav, som de mener, det danske selskab ikke lever op til. Allerede sidste år var fagforbundet på generalforsamlingen, uden at det gav den ønskede effekt. »Teamsters bruger vor generalforsamling som en platform for at drive fagforeningskamp i USA. Vi har sagt, at hvis de har problemer eller har nye episoder, skal de blot henvende sig. Men vi har intet hørt det sidste år«, siger Pontoppidan.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Johanne Poulsen
Da min mor havde mest brug for os, havde vi ikke længere brug for hende
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen