Kun et dansk navn figurere i top-100 på økonomimagasinet Forbes liste over verdens rigeste personer. Skibsreder Mærsk Mc-kinney Møller indtager 84. pladsen med en formue, der anslås til at have en værdi 6,5 milliarder dollars. Bill Gates er den rigeste Og 2005 har tilsyneladende været et godt år for A.P. Møller - Mærsk gruppen. Mærsk Mc-Kinney Møller er nemlig rykket 6 pladser op på listen i forhold til sidste års placering. Det er 17. gang, at magasinet laver den årlige liste, der for 12. år i træk toppes af Microsoftmilliardæren Bill Gates. Magasinet har regnet ud, at Bill Gates har en formue på 50 milliarder dollars. Den næstrigeste dansker på listen er ejeren af Lego, Kjeld Kirk Kristiansen, hvis formue anslås til at være på 2,8 milliarder dollars, hvilket bringer verdens fjerdestørste legetøjsproducent op på en 245. plads. Svenskerne er godt med Selv om det kniber lidt med den danske repræsentation i toppen af listen, så er vores naboland Sverige til gengæld helt med i toppen. Nummer fire på listen er nemlig den 79årige svensker Ingvar Kamprad, der er grundlægger af Ikea. Hans formue anslås til at være hele 28 milliarder dollars. Men Ingvar Kamprad er ikke alene. Han får selskab på listen af Stefan Persson, der ejer tøjfirmaet Hennes & Mauritz. Med sine 12,4 milliarder dollars er Stefan Persson dog placeret noget længere nede på listen på en 32. plads. Berlusconi er italiens rigeste Ikke langt fra Hennes & Mauritz-ejeren kan man finde Italiens Premierminister, Silvio Berlusconi, der er placeret på en 37. plads. Selv om italien har flere rigmænd i top 100, blandt andet designeren Giorgio Armani, så er premierministeren, hvis man skal tro Forbes beregninger, den rigeste italianer med en formue på 11 milliarder dollars. Antallet af millionære er steget Antallet af milliardærer har aldrig været så højt som nu. Ifølge BBC er antallet af dollar-milliardærer steget med 15 procent det seneste år, så der nu findes 793 af slagsen. Det er især i Rusland og Indien, at der har været en stigning i antallet af milliardærer. Forbes oplyser dog også, at aktiemarkedet i Rusland voksede med hele 108 procent fra februar 2005 til februar 2006. I samme periode var der en stigning på det indiske aktiemarked på 54 procent. »Det amerikanske aktiemarked var noget sløvt med en stigning på kun en procent«, siger Luisa Kroll, Forbes Redaktør, til CNN. Se hele listen på Forbes' hjemmeside
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø