Fagforbundet Fag og Arbejde, FOA, åbner nu en telefonisk hotline for medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk, der får problemer i jobbet på grund af sagen om Muhammed-tegningerne. Omkring syv procent af FOAs medlemmer er af anden etnisk herkomst end dansk, og en stor del af dem arbejder direkte i det offentlige rum som eksempelvis buschauffør, hjemmehjælper eller pædagogmedhjælper. Kan være afgørende »Vi kan være bange for, at der ikke er langt igen, før de eksempler vi har set på småchikane, smådiskrimination og ubehagelige oplevelser kammer over. Derfor stiller vi nu et beredskab til rådighed, som vi dybest set ikke håber at få brug for, men som kan være afgørende i tilspidsede situationer og måske også kan være en lille brik til en forbedret dialog herhjemme«, siger forbundsformand Dennis Kristensen. Følelserne sidder uden på tøjet Han begrunder tiltaget med den tilspidsede situation i Danmark på grund af Muhammed-tegningerne: »Når mange følelser sidder uden på tøjet kan især offentligt ansatte uforvarende komme i klemme - måske på grund af hudfarve, måske på grund af religiøs overbevisning«, siger han. Ikke vendt mod speciel religion Dennis Kristensen understreger, at forbundets service ikke er vendt mod nogen speciel religion eller skal tages til indtægt for en bestemt trosretning. »Men har vi medlemmer, der føler sig i klemme, når de udfører deres arbejde, fordi nogle følelser kammer over i disse uger, så kan de henvende sig. Måske er der ikke brug for faglig indgriben i alle tilfælde, men dialog og samtale må være vejen i denne meget ømtålelige situation, hvor det er forståeligt, at mennesker reagerer, men forkasteligt, når der overreageres«, siger Dennis Kristensen. Alsidig bistand Ved at benytte nummeret til hotlinen får medlemmerne en bred palet med bistand stillet til deres rådighed. »Vi skruer det sådan sammen, at vi både kan tage os af det, der er vores kerneopgaver; Nemlig det der har med løn- og ansættelse og arbejdsplads og arbejdsgiver at gøre. Derudover vil vi trække på dem, der har ekspertise på alle mulige øvrige områder - det kunne både være fagbevægelsens eget videnscenter for integration og det kunne være dokumentationscentret for racediskrimination og så videre og så videre«, siger Dennis Kristensen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.