Der er ikke plads til flere jeans, trøjer og tørklæder i Bella Center og Øksnehallen. Copenhagen International Fashion Fair (CIFF) og CPH Vision, der står bag modeugens to fagmesser, melder nemlig begge om overfyldte haller og tøjstativer og er ikke bange for på forhånd at udråbe Københavns første modeuge 2006 til en succes. Hurtig udvikling »Da vi begyndte i 1998, kunne vi ikke råbe nogen op - nu falder de nærmest over hinanden for at være med. Moden er blevet noget, man godt kan referere til. Noget, der er spændende at være forbundet med«, forklarer Jan Carlsen, der er direktør for CPH VISION, som siden 1998 har holdt til i Øksnehallen. Torsdag klokken 10 forventer han, at de første af anslået omkring 20.000 besøgende vil lægge vejen forbi de godt 270 udstillere, og det er flere end nogensinde før. Og fra den konkurrerende fagmesse i Bella Centret er der lige så stor begejstring: »Det er svært at få armene ned. Det er virkelig lykkedes at få lavet en knaldhamrende god messe«, siger messens informationschef, Jens Bloch fra brancheorganisationen Dansk Textil & Beklædning. Han forventer, at omkring 30.000 besøgende - hovedsageligt modeindkøbere - vil lægge vejen forbi det store messecenter på Amager, og har allerede ventelister til Københavns næste modeuge i august. Intet samarbejde Både Jens Bloch og Jan Carlsen forklarer de komplet udsolgte messekvadratmeter med, at det er lykkedes København at blive en toneangivende international modeby, efter at modemesserne i Stockholm og Oslo lukkede i sluthalvfemserne. »Det er alle de ledende modebutikker, der kommer. Vi har besøg fra stort set hvert eneste land på kloden. Og der er især stor interesse fra Japan, fordi det skandinaviske designerlook passer godt ind i de japanske butikker«, forklarer Jan Carlsen, der i Øksnehallen forsøger at kombinere de etablerede designere med nye opkomlinge, så de store trækker de små, og de små trækker de store. »Indkøbssituationen er sådan, at alle de større mærker er på næsten samtlige messer i Europa, så det bliver sværere at få indkøbere til at rejse, medmindre de kan komme og se noget, som de ikke kan se andre steder. Og det er derfor, vi hele tiden søger at have nogle innovative og nyskabende brands, der er spændende«, forklarer direktøren for CPH VISION. Nye designere får platform Han forsøger i snit at have 20 nye firmaer og designere med per gang. En strategi, der møder opbakning i branchen: »Der er både volumen, spydspidser og talentmasse. Vi har enormt dygtige designere fra skolerne«, siger Eva Kruse, der var blandt initiativtagerne til Danish Fashion Institute, som blev stiftet i efteråret for at binde branchen tættere sammen. Eva Kruse udpeger især 'Designers Nest' fra modemessen i Øksnehallen, hvor designstuderende samt nyuddannede designere fra danske og skandinaviske designskoler får mulighed for omkostningsfrit at udstille deres arbejde og talent i et professionelt og internationalt mode- og designforum, som et af de tiltag, der tiltrækker de internationale modehuse. Nej til samarbejde Det nye institut har allerede spillet en vigtig rolle op til årets første modeuge: for eksempel ved at lave noget helt grundlæggende koordinationsarbejde, så de forskellige show ikke ligger oven i hinanden. »Men vi kunne godt tænke os, at vi kunne binde det endnu tættere sammen. For eksempel med shuttle service mellem messerne, og der kunne vi være leddet imellem de to messer«, siger hun. Eva Kruse skal dog ikke forvente den store samarbejdsiver de to modemesser imellem, ifølge Jan Carlsen: »Jeg tror, at det er en fordel, at vi ikke samarbejder, for så forvirrer vi ikke begreberne. Det er godt for København, at vi har to poler, hvor Bella Center står for den klassiske side og mere er en markedsplads for skandinaviske indkøbere. Mens vi mere er en markedsplads uden for Danmark, hvor det er interessant for udenlandske indkøbere at komme og finde nogle produkter, som de ikke ser andre steder«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Jeg har aldrig oplevet noget lignende
-
Sofie Linde til læser: Det kan virke. Det har bare ikke virket for dig
-
»Jeg har obduceret nogle af de køer, der har fået Bovaer. Jeg har set blødninger i vommen«: Fagfolk og politikere retter skarp kritik af ny rapport
-
Radikal profil er kæmpe fan af Enhedslisten: »Du er det klogeste menneske, jeg har mødt i dansk politik«
-
Efter henkastet bemærkning kører debatten endnu en gang om en tredje Trump-periode
-
Klarlund til læser: Lad mig slå det helt fast én gang for alle. Det er en myte
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Victor Mayland Nielsen




























