København har fået prominent besøg af en af verdens største rockstjerner, U2's forsanger Bono. Den politisk engagerede musiker er i hovedstaden for at tale for eftergivelse af ulandenes gæld for de danske erhvervsfolk i Børsen executive club. U2-forsangeren optræder i egenskab af stifter af organisationen Data, en forkortelse for de engelske ord for gæld, aids, handel og Afrika. Bono har flere gange været emne til Nobels Fredspris og er lige nu uden tvivl en af verdens mest indflydelsesrige enkeltpersoner. Han blev for nyligt - sammen med Microsoft-parret Bill og Melinda Gates - kåret som 'Person of the Year' i Time Magazine. Vil eftergive gæld Under sit ophold mødes Bono blandt andet med udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), som har et - efter eget udagn - glædeligt budskab med til rockstjernen. VK-regeringen lover således at eftergive otte fattige afrikanske landes gæld på 3,5 mia. kr, skriver Børsen. »Jeg vil sige til Bono, at vi vil eftergive gælden. Vi er meget glade for den aftale, som G8-landene indgik i juli, og som blev konfirmeret af Verdensbanken. Vi vil selvfølgelig leve op til vores forpligtelser«, siger Ulla Tørnæs i dagens Børsen. Kritiske orgnisationer De otte lande er Angola, Congo, Kenya, Liberia, Nigeria, Somalia, Sudan og Swasiland. Datas danske samarbejdspartner, ulandsorganisationen Ibis, er dog kritiske over for regeringens gældsinitiativ. Det samme er Dansk Røde Kors. »Det lyder helt fantastisk flot, men det har ingen betydning for udviklingslandene - ud over at det faktisk dræner udviklingsbistanden«, siger Anders Ladekarl, der er international chef for Dansk Røde Kors og medlem af Danidas styrelse. Ifølge Røde Kors kommer gældsinitiativet ikke nogen u-lande til gode, fordi det reelt er et hul i Eksportkreditfondens kasse, der lukkes. Eksportkreditfonden stiller garantier for danske virksomheder, der eksporterer. »Det er således ikke en gæld, der ligger ude i u-landene. Man overfører penge fra udviklingsbistanden til en kasse i Eksportkreditfonden - og dermed Finansministeriet. En kasse der ellers har til formål at dække den slags tab«, siger Anders Ladekarl til Ritzau.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Hendes far turnerede med The Beatles – nu er hun USA's første sorte kvinde på en guvernørpost
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
tema
Klumme