Alle veje fører til Kina. Det store land med 1,3 milliarder indbyggere er i fuld gang med at blive verdens største økonomi. Det har de danske virksomheder opdaget og står i kø ved visumskranken. Ifølge den danske ambassade i Beijing er der allerede omkring 250 danske virksomheder, der er permanent repræsenterede i Kina. Dertil kommer et ukendt antal virksomheder, som ofte besøger Kina for at sælge eller købe produkter. Kina overhaler USA Blandt de permanente finder man Carlsberg, der køber bryggerier på samlebånd i det vestlige Kina, Ecco, som netop nu er ved at etablere egen produktion i det sydlige Kina, og GN, der har udvidet produktionen markant de seneste par år. Alle forsøger de at være helt fremme i skoene, fordi Kina med stormskridt er i gang med at overhale alle økonomiske estimater og udvikle sig til verdens stærkeste økonomi - foran USA. »Kina vil på sigt overhale USA som verdens stærkeste økonomi. Den seneste OECD-rapport viser, at Kina formentligt vil overhale USA i løbet af 15-20 år. Allerede i 2008 ventes Kina at overhale Tyskland som eksportnation og USA overhales i 2010. Så økonomien er baseret på en solid base«, siger professor Kjeld Erik Brødsgaard, Asia Research Center, Handelshøjskolen i København. Mere end billige lønninger Den mest vægtige argumentation for, at Kina snart overtager førersædet, er en diger rapport, som blev udgivet tidligere i år. Afsenderen er ingen ringere end CIA, Central Intelligence Agency, som bad 1.000 økonomer, historikere og forskere vurdere, hvilken rolle Kina skal have - og ikke mindst hvilken økonomisk styrke den 'kinesiske drage' får. Konklusionen er krystalklar: Kina bliver verdens største økonomi, formentlig allerede omkring 2020. Dermed går det langt hurtigere end forventet med at få overhalet USA. »Væksten i den kinesiske økonomi er imponerende, og der er ingen tegn på, at inflationen er ved at nå et farligt punkt. Jeg deler ikke frygten for, at der skal ske en økonomisk nedsmeltning. Kina er meget andet end blot billige lønninger. Hvis det blot var løn, så kan den fås billigere i f.eks. Vietnam, Indien eller Bangladesh. Men Kina har en god infrastruktur, og uddannelsesniveauet er højt«, siger Kjeld Erik Brødsgaard. Kina underdriver væksten Der er kolde fakta bag CIA's vurdering. Den økonomiske vækst i Kina nåede 9,5 procent i 2004, men dækker reelt over en endnu højere vækst. I årets sidste kvartal var væksten 13 procent, og samtidig vurderer Financial Times, at væksten kan være endnu højere. Det skyldes, at Kina bevidst underdriver væksttallet med op mod et par procent, fordi landets ledere er bange for, at de tårnhøje væksttal vil få udenlandske investorer og banker til at frygte for en økonomisk nedsmeltning. Middelklassen vokser Det er ikke så underligt, at de danske virksomheder tripper for at være med i Kina. Satsningen er todelt. En ting er, at der med en befolkning på 1,3 milliarder kroner er rigelig og billig arbejdskraft at tage af. En anden er, at middelklassen i Kina vokser hastigt. En tur ned ad en af de brede boulevarder i hovedstaden Beijing fortæller historien om øgningen i velstanden. Her vokser købelysten om kap med højhusene, der afløser de klassiske gamle lave fattigkvarterer. »150-200 millioner kinesere tilhører i dag middelklassen og er en særdeles købedygtig gruppe. Den gruppe vil stige i takt med, at Kinas økonomi vokser«, siger Kjeld Erik Brødsgaard. Stor købelyst Den nye middelklasse er særlig tydelig i Beijing, hvor velbeslåede unge flytter ind i moderne lejligheder og køber ind i et af de utallige indkøbscentre, der skyder op overalt i de store kinesiske byer i disse år. Størst er indkøbscentret 'Golden Resources', der ligger i det vestlige Beijing. Seks etager hver på størrelse med 20 fodboldbaner er fyldt med alt fra dansk Vero Moda-tøj til levende karper til aftensmaden. Købelysten er stor, selv om centret tydeligvis også fungerer som verdens største varmestue for nysgerrige kinesere. Satser på uddannelse og forskning Mange af de varer, middelklassen køber, producerer kineserne selv. 70 procent af verdens legetøj produceres i Kina, 60 procent af alle cykler stammer fra Kina, og halvdelen af verdens sko sys i Kina. Det sikrer masser af job til kineserne. Men Kina er meget andet end billige arbejdere, der syr trøjer sammen til 15 kroner i timen. Faktisk virker den danske satsning på forskning og uddannelse nærmest fattig i sammenligning med den kinesiske. Danmark uddanner hvert år knapt 3.000 ingeniører, mens de amerikanske universiteter sender omkring 20.000 nye ingeniører på gaden hvert år. De kinesiske læreanstalter overtrumfer imidlertid hele den vestlige verden og uddanner 250.000 nye ingeniører - om året. Denne sommer udklækkede de kinesiske universiteter fire millioner kinesere, og tallet stiger år for år. I 2008 vil 5,6 millioner færdiguddannede BA'ere og MA'ere søge ud på arbejdsmarkedet. Stor betydning for dansk økonomi Med så store ressourcer til rådighed og med en arbejdskraft, der arbejder stenhårdt for småpenge, er det svært at se, hvad Danmark kan stille op. Konkurrencen virker meget ulige. »Kina har stor betydning for den danske økonomi, men vi skal ikke frygte at blive udkonkurreret af Kina og den lave løn. Vi skal glæde os over, at vi kan købe billige varer, og at de billige indkøb er med til at holde inflationen nede. Samtidig skal vi satse på innovation, forskning og uddannelse. Vi er gode til at omstille os, vi har en stærk offentlig sektor, vi tænker internationalt, og vi er veluddannede, så vi skal udnytte mulighederne«, siger Kjeld Erik Brødsgaard og fortsætter: »Det vigtige nu er, at vi skal droppe snakken om truslen fra øst og se at komme videre«.