Den tidligere direktør på statens skole for piloter, Luftfartsskolen, har fået en betinget dom på et år og tre måneders fængsel for mandatsvig. Hver måned i to et halvt år kanaliserede han 82.000 kroner af skolens penge ind i et selskab, som han ejede sammen med en ven. Manglede penge Selskabet stod for udlejning af en DC10-flysimulator. Vennen fik i samme omgang en betinget dom på seks måneder. Overførslerne fandt sted, fordi selskabet manglede penge. Ved at overføre penge til selskabet, undgik de to venner at tabe penge. Selv om retten fandt, at den tidligere direktør var skyldig i bedrageri, så var handlingerne båret »af et oprigtigt ønske om at udvikle Luftfartsskolen til en internationalt anerkendt skole«, vurderede domsmændene. Den formulering lægger den tidligere direktør vægt på. »Det er vigtigt for mig, at det er uomtvisteligt, at jeg har handlet i skolens interesse. Og jeg burde selvfølgelig have orienteret bestyrelsen«, siger han. Den tidligere direktør vil ikke anke dommen. »Det er det tætteste, vi kunne komme på en frifindelse«, siger han. Skyhøje lønninger Erik Andersson er formand for den bestyrelse, som Luftfartsskolen fik efter en fusion med andre erhvervsskoler. Han siger: »Det gik, som vi havde regnet med. Om dommen er betinget eller ubetinget - det vigtigste var, at de blev dømt«. Dermed er det andet punktum sat i sagen, som begyndte med Politikens afsløringer af skolens økonomi for mere end tre år siden. Uddannet til arbejdsløshed Millioner af skatteydernes kroner fløj i årevis ud i den blå luft og blev brugt til skyhøje lønninger og ublu lave priser for at udkonkurrere rivalerne. Mange elever blev uddannet til arbejdsløshed. I 2000 var skolen reelt konkurs, men fortsatte alligevel med at have folk ansat, uddanne piloter, købe dyrt ind og indgå forpligtende aftaler. Hvor stort tabet har været, er ikke endeligt gjort op. Beløbet skal tælles i millioner. Tre parter har haft ansvaret for, at det kunne gå så galt: dels Undervisningsministeriet, som har fået en ordentlig røffel af statsrevisorerne for totalt at svigte sit ansvar og se til, mens skolen fortsatte med at få offentlige penge til sin drift. Dels den daværende direktør, som nu har fået en dom for bedrageri. Og endelig den daværende bestyrelse, som så passivt til, mens underskuddet voksede, og det selv om den daværende revisor råbte op. Den sidste del af sagen er ikke slut endnu. Vil have millioner tilbage Med hjælp fra Kammeradvokaten forsøger Undervisningsministeriet at få nogle af de mange millioner tilbage. Det sker i en erstatningssag mod 12 personer, inklusive skolens tidligere direktør, som ministeriet vil have til at betale 6 millioner kroner tilbage. Heraf 5, som de hæfter solidarisk for. Det er første gang, at ministeriet har rejst en sådan sag. Kammeradvokaten forsøger i øjeblikket, om sagen kan løses ved et forlig. »Udgangspunktet er, at hvis modparten vil betale, så er der ingen grund til at ulejlige domstolene. Så vi sender først en stævning, når der ingen anden udvej er«, siger afdelingschef Per Hansen fra Undervisningsministeriet. Den tidligere direktør arbejder i dag som anlægsgartner og med kloakering. Pilotuddannelsen på skolen er nu lukket, mens der stadig uddannes flymekanikere.