Ejendomsmæglerkæden Nybolig har i kølvandet på sagen om Nyboligmægleren Hanne Nørrisgaards dobbeltrolle som både ejer og mægler på byggeriet i Sadolin Parken i København besluttet at revidere reglerne for, hvad franchisekædens godt 200 ejendomsmæglere må og ikke må. For at undgå mistanke om dobbeltrolle præciseres det over for alle Nybolig-mæglere, at Nybolig-kæden ikke vil tillade og acceptere, at Nybolig-mæglere direkte eller indirekte køber eller sælger fast ejendom med kortsigtet gevinst for øje. Frasalg efter år Det betyder, at erhvervet ejendom skal ejes i flere år, før frasalg kan finde sted. Ganske få mæglere har fra gammel tid haft dispensation fra denne regel. Disse dispensationer vil nu blive afviklet. Yderligere vil Nybolig - med udgangspunkt i sagen om Sadolin Parken - gennemgå kravene til mæglernes deltagelse i salg af endnu ikke byggede ejendomme og sætte nye standarder for oplysningsforpligtelserne og de formularer, som skal anvendes. Desuden vil de etiske retningslinjer for mæglernes samarbejde med de professionelle bygherrer blive skærpet. Nyboligs gennemgang af de interne regler vil ske uafhængigt af Dansk Ejendomsmæglerforenings bebudede opstramning på området. Andre har allerede regler Blandt de andre større ejendomsmæglerkæder findes der i forvejen regler for mæglernes frihed til at gå ind i byggeprojekter, beskriver Børsen torsdag. I DanBolig, som samarbejder med Nordea, må mæglerne ikke ved formidling af salg af fast ejendom direkte eller indirekte indtræde i handlen som køber med videresalg for øje. Home, der er en del af Danske Bank Koncernen, har også allerede nu strikte regler. Her må mæglerne ikke uden kædens forudgående skriftlige samtykke investere i ejendomme eller pantebreve i faste ejendomme, som mægleren har formidlet salget af. Dette forbud mod selvindtræde gælder også for mæglerens nærtstående. EDC's regler er mere blødt formuleret. Her står, at EDC kan opsige kontrakten med mæglerne med tre måneders varsel til den første i en måned, såfremt EDC's bestyrelse skønner, at ejendomsmæglerens forhold giver anledning hertil.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Republikansk profil: »Tabet vil trække spor længe – måske et helt årti frem«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
1
2
3
4
5
6
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.