Stadig flere højtlønnede vælger a-kassen fra. Siden 1995 er reguleringen af dagpengesatsen sakket 17 procent efter den almindelige lønudvikling og med en maksimal dagpengesats på godt 14.000 kroner om måneden er der langt op, hvis man er vant til en månedsløn i omegnen af de 40.000 kroner. »En højtlønnet medarbejder vil opleve en utrolig stor forskel fra sin indkomst og til de dagpenge, han eller hun kan opnå. Derfor ser vi en tendens til, at temmelig mange ingeniører vælger at stå helt uden for a-kassen«, siger Kjeld Ahrendsen fra Ingeniørernes A-kasse til Idag - Industriens Dagblad. Ingen interesse i efterlønnen Samme melding til bladet kommer fra sekretariatschef Jens Mølbach fra Akademikernes Centralorganisation. »Vi kan se, at flere akademikere med høj løn vælger a-kassen fra. Mange er ikke interesserede i efterløn, og det får folk i højtlønnede stillinger til at overveje, om de overhovedet har brug for a-kasseforsikringen«, siger Jens Mølbach, som dog understreger, at der indtil videre er tale om en begrænset del af AC's medlemmer. Efterslæb på lønudviklingen Sekretariatschef Torben Jensen fra a-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke, er stærkt utilfreds med, at reguleringen af dagpengene ikke følger med lønudviklingen, som det ellers blev lovet af politikerne, da satsreguleringsloven blev vedtaget i 1990. »Vi synes, at det er et enormt problem. Dagpenge er ikke almisser men en kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, når folk uforskyldt har mistet arbejdet. Derfor bør der være en direkte sammenhæng mellem dagpenge og løn«, siger Torben Jensen. 'Systematisk udhuling' Han mener, at den lave regulering er et forsøg på at tvinge folk over i private forsikringsordninger. »Det er en af følgerne af den systematiske udhuling af dagpengene i forhold til lønnen. Det er et led i ulighedssamfundet, at man skal forsikre sig til tingene i stedet for at tage et kollektivt ansvar«. Det er ikke kun de højtlønnede, som vælger a-kassen fra. Alene siden 2000 er antallet af a-kassemedlemmer faldet med omkring 70.000 personer. »Faldet skyldes først og fremmest, at der er blevet færre LO-arbejdere. Men vi ser også, at der er færre medlemmer blandt de unge mellem 20 og 30 år. De vil dog typisk melde sig ind, når de bliver lidt ældre, men det er med til at reducere det samlede antal«, siger Torben Jensen. Regulering vil standse udviklingen Han er sikker på, at en fuld regulering af dagpengene ville få færre til at droppe ud. »Der er ingen tvivl om, at det vil gøre det meget mere attraktivt at være medlem af en a-kasse. Det er et stort problem, at værdien af dagpengene systematisk bliver forringet dag for dag. Det er med til at forøge uligheden i samfundet«. Torben Jensen advarer samtidig de højtlønnede mod at droppe deres a-kasse. »Jeg tror, at de går galt i byen. Den dag, man står på gaden, er det ikke ligegyldigt med de 14.000 kroner. Det tror jeg, at mange finder ud af«. Ingen hjælp fra S Trods efterslæbet er der ikke nogen hjælp at hente i øjeblikket fra politisk hold. Socialdemokratiets formand, Helle Thorning-Schmidt vil kun love, at reguleringen ikke bliver yderligere forringet, og det konservative regeringsparti ønsker heller ikke ændringer. »Reguleringen har til formål at sikre, at der ikke sker en udhuling af købekraften for dem, der modtager overførselsindkomster. I det omfang, at det er tilfældet, er det godt nok for os«, siger den konservative finansordfører Christian Wedell-Neergaard.