Danske banker belønner kunder med børneopsparingskonti vidt forskelligt med rentesatser fra typisk 1,5 procent i storbankerne og helt op til 3,75 procent i en række mindre pengeinstitutter. Men selv om forskellen ikke synes stor, bliver slutbeløbet med den højeste rentesats alligevel 41 procent højere end hos pengeinstituttet med den laveste rentesats. Renters rente-effekten Årsagen er renters rente-effekten, der for alvor får betydning over en tidshorisont på de maksimale 21 år, som en opsparingskonto må løbe. I kroner og øre er forskellen ligeledes til at mærke. Placerer du årligt 3.000 kroner på børneopsparingen gennem 12 år, og barnet hæver beløbet som 21-årig, vil der med en rentesats på 1,5 procent stå cirka 45.000 kroner på kontoen. Vælger du at placere pengene i et af de mindre pengeinstitutter til 3,75 procent i rente, vokser beløbet i stedet til 64.000 kroner. Krav om indskud For at få den høje rente på 3,75 pct. årligt, kræver banken dog i nogle tilfælde et mindre indskud i banken i form af andelskapital eller ansvarlig indskudskapital på anden vis. En yderligere mulighed for optimering af børneopsparingen er gennem investering i aktier. I begyndelsen af opsparingsforløbet vil beløbet dog typisk være for lille til en aktieinvestering, men efter 6-8 år kan køb af aktiebaserede investeringsbeviser være en mulighed. Få vælger aktier Med et gennemsnitligt afkast på aktiemarkedet på mellem 6 og 8 pct. vil barnet på sin 21-års fødselsdag stå med omkring 100.000 kr. i hånden, hvilket svarer til små 70.000 kr. i dagens penge. Indtil videre har kun et fåtal af indskyderne på børneopsparingskonti dog valgt at placere pengene i aktier. Opgjort ultimo 2004 var der indskudt i alt 10.131 mio. kr. på børneopsparingskonti, hvor kun 18 pct. var placeret som såkaldte puljeinvesteringer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Timme Bisgaard Munk




























