Etableringen af verdens største containerrederi rykkede et stort skridt nærmere målet, da EU-kommissionen fredag godkendte A.P. Møllers overtagelse af det hollandsk-engelske rederi Royal P&O Nedlloyd. Med meldingen er den største hindring for fusionen nu væk og vejen banet for dannelsen af et rederi med over 800 containerskibe, en omsætning på over 210 mia. kr. og en markedsandel på 17 procent. Betinget af afhændelse af ruter EU's afgørelse er dog ikke uden torne. Der er tale om en såkaldt betinget godkendelse, hvor EU-kommissionen kræver, at P&O Nedlloyds trafik mellem Europa og Sydafrika afhændes. Her ville A.P. Møller - Mærsk ellers efter opkøbet sidde på over 50 procent af markedet. Kommissionen kræver også, at Nedlloyd-delen af selskabet trækkes ud af en række konferencer og konsortier, der af skeptikere opfattes som 'hemmelige klubber', hvor rederier aftaler faste priser til ugunst for kunderne. 'Sikring af kunder' Hvis A.P. Møller - Mærsk accepterer EU-kommissionens krav, vil overtagelsen »ikke i større grad« hæmme den effektive konkurrence, sagde kommissæren for det indre marked, Charlie McCreevy, fredag. »Størsteparten af verdenshandelen transporteres til søs. Når verdens største rederi styrker sin position på markedet ved at opkøbe sin tredjestørste konkurrent, må vi sikre os, at det ikke kommer til at gå ud over transportkunderne og de endelige forbrugere. Efter de undersøgelser, vi har foretaget, og de tilsagn, der er afgivet, har vi forvisset os om, at det ikke bliver tilfældet«, sagde han. Få kommentarer A.P. Møller - Mærsk havde vanen tro kun få kommentarer til afgørelsen. Sent fredag ventedes de amerikanske konkurrencemyndigheder at offentliggøre resultatet af en tilsvarende amerikansk konkurrencesag, og A.P. Møller - Mærsk vil derfor først lørdag kommentere EU's afgørelse i detaljer. »Vi afventer de amerikanske myndigheders accept. Vi formoder ikke, at de vil gøre indsigelser, men før vi har den accept, har vi ikke yderligere kommentarer«, siger informationsmedarbejder Peter Beck-Bang. Det ventes, at A.P. Møller - Mærsk vil acceptere EU-afgørelsen - og sige tak til. 'Den største hurdle' For tre uger siden sendte det danske rederi en skrivelse til kommissionen, hvor man frivilligt tilbød at melde Nedlloyd ud af flere konferencer - et tilbud, der fredag næsten ordret kunne genfindes i EU-kommissionens afgørelse. »EU's godkendelse har været den største hurdle, så de kan ånde lettet op på Esplanaden nu. Afgørelsen var stort set som ventet. Det spændende bliver, når A.P. Møller - Mærsk sætter tal på, hvad det vil koste at trække Nedlloyd ud af konferencerne. I det store regnskab er der dog tale om småpenge«, siger A.P. Møller-eksperten Henrik Lund fra Danske Equities. Nyheden om A.P. Møller - Mærsks interesse for P&O Nedlloyd kom frem i maj i år, og i juni fremsatte rederiet sit endelige, betingede, offentlige købstilbud. Tilbuddet på 57 euro per aktie svarer til en købesum for den samlede aktiekapital på cirka 17,5 milliarder kroner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen