Danmarks største modtager af EU's hektarstøtte ligger midt inde i København. Det er nemlig ikke en privat landmand, men en offentlig styrelse, der er den største modtager af direkte landbrugsstøtte. Skov- og Naturstyrelsen ligger klart forrest med godt 18 mio. kr. i støtte i 2004. Det viser en opgørelse af landbrugsstøtten, som Center for analytisk journalistik (Dicar) og miljøjournalisten Kjeld Hansen har lavet. Støtte til Skov- og Naturstyrelsen Det vækker stor forundring, at så meget af den offentlige støtte ryger lige tilbage i statens kasse: »Det er et utroligt stort tal, og jeg tror, at det virker helt uforståeligt for den enkelte dansker, at der bliver givet så meget i landbrugsstøtte til det offentlige«, siger Mette Gjerskov, socialdemokratisk medlem af Fødevareudvalget. Hektarstøtten er den del af landbrugsstøtten, der bliver givet direkte til landmænd for at dyrke jorden eller have dyr. Den næststørste modtager var Moltke-familiens Bregentved Gods ved Haslev. Herefter følger en række andre store landbrug. Skov- og Naturstyrelsen modtager både støtte gennem de jorder, der ligger ved statsskovene, og gennem de landområder, som styrelsen har forpagtet ud. »Det er jo landbrugsarealer, enge og overdrev, der bliver støttet. Derudover stiller vi så nogle særlige miljøkrav«, siger Poul Ravnsbæk, kontorchef i Skov- og Naturstyrelsen. Mere støtte til staten Tallene er for 2004. Fra i år gives støtten efter, hvor meget jord, man ejer, og ikke, hvor meget man producerer. Det skal få landmændene at producere mindre. I første år vil omlægningerne betyde, at styrelsen får samme støttebeløb i 2005. Men på længere sigt vil Skov- og Naturstyrelsen formentlig få endnu større summer ind. Landbrugsminister Hans Christian Schmidt (V) kan godt forstå, at styrelsen har søgt om støtte:

»Hvis de ikke bad om at få pengene, så røg de bare tilbage i EU's kasse efter reglerne fra 2004. Men Skov- og Naturstyrelsen ville jo ikke undvære pengene, og de bruger dem jo på en god måde, på natur og miljø«. EU-støtte til Skjern Å Skov- og Naturstyrelsen har også søgt landbrugsstøtte til naturbeskyttelsesområdet Tipperne, Skjern Å og Skallingen i Vestjylland. Selv om det betyder, at områderne skal holdes i god stand - de skal afgræsses af dyr og må ikke springe i skov. Hvorfor søger I støtte til et naturbeskyttet område? »Man kan jo vende det om og sige: hvorfor skulle de ikke få det? Det er jo defineret, hvem der kan få tilskud, og hvem der ikke kan. Og fordi man er et særligt sårbart naturområde, betyder det ikke, at man er udelukket fra at få tilskud«, siger kontorchef Poul Ravnsbæk.