Danmark er europamester i lav arbejdsløshed for unge, viser en ny statistik fra Eurostat, EU's statistiske kontor i Bruxelles. Vi er ganske enkelt gode til at få sluset de unge hurtigt ud på arbejdsmarkedet, når de er færdige med skolen eller studierne. Så gode, at arbejdsløsheden for de unge under 25 år ligger på 7,2 procent i Danmark. Den laveste i Europa, skriver Industriens Dagblad. På andenpladsen ligger Irland med 8 procent, mens Holland kommer ind på tredjepladsen med lidt over 9 procent. Problemer i Polen Nederst på listen ligger Polen med en ungdomsarbejdsløshed på over 36 procent, hvilket svarer til, at mere end hver tredje under 25 år står uden job. Når Danmark indtager den fine førsteplads, skyldes det ifølge professor Per Kongshøj Madsen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet flere ting. »For det første har vi i Danmark et finmasket net af kommunale ungdomsvejledere, som følger de unge helt fra folkeskolen, og til de ender på arbejdsmarkedet. Blandt andet sender nogle kommuner de unge spørgeskemaer en gang om året for at holde øje med, hvilke valg de træffer«, siger han. Vant til at arbejde Per Kongshøj Madsen peger desuden på, at det er naturligt for danske unge at vælge et arbejde ved siden af skolen eller studierne, og dermed vænner de sig til arbejdsmarkedskulturen, fra de er ganske unge. Arbejdsmarkedet for unge er ifølge professoren stort og med gode muligheder for job som for eksempel studentermedhjælper i ministerier eller som kassemedarbejder i det lokale supermarked. Per Kongshøj Madsen giver også Danmarks hurtige aktiveringsindsats en del af æren, fordi aktiveringen opkvalificerer dem, der har svært ved at komme i gang. Ud over opkvalificeringen henviser han til det, han kalder for trussels- eller motivationseffekten: »Hvis du er kontanthjælpsmodtager, møder du den kommunale medarbejder, som smækker kassen i, hvis ikke du tager imod det job, du får tilbudt. Så når de unge modtager et brev fra AF eller kommunen om, at nu skal de i aktivering, finder mange ud af, at de hellere må se at finde et job selv. Og pointen er, at det i Danmark netop godt kan lade sig gøre«, siger han. Lov årsag til fine tal Chefkonsulent i Dansk Industri (DI) Klaus Rasmussen, der arbejder med erhvervsøkonomi og arbejdsmarkedsforhold, henviser til, at det ikke altid har været sådan, og at det er lov om ungeindsats fra 1996, der er hovedgrunden til de fine arbejdsløshedstal. Ungeindsatsen gik ud på, at unge ledige under 25 år, der var forsikrede, men uden erhvervskompetencegivende uddannelse, fik ret og pligt til 18 måneders uddannelse efter 6 måneders ledighed. Kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse skulle også aktiveres i 18 måneder, men efter kun 3 måneder i ledighed. Klaus Rasmussen husker på, at tallet på 7,2 procent også rummer studerende unge, der ønsker arbejde, for det er måden, tallet er gjort op på for at matche alle EU-lande. Tallet for registrerede ledige under 25 år er helt nede på knap 4 procent, hvis man tager tallene fra april 2005 fra Danmarks Statistik. »Det handler om at have klare regler, og det har vi i Danmark. Derudover er vi fleksible med vores afskedigelses- og ansættelsesregler i Danmark. Det gør det nemt for unge at få et job og ikke så håbløst at blive afskediget. Det er der, det er sværere for folk i andre lande, som ikke har de muligheder«.