Fhv. skatteminister Svend Erik Hovmand (V) vil ikke afsløre den politiker, som i begyndelsen af 2003 tippede ham om, at en stor dansk virksomhed måske udnyttede skattefradrag for et milliardbeløb. Det meddeler ministeren efter sin afhøring i TDC-Kommissionen om store skattefradrag til TDC og andre danske koncerner, som er omfattet af navneforbud. Droppede sagen Tippet fik ham til at spørge topembedsmænd fra Told & Skat og Skatteministeriet, som ikke kunne bekræfte forlydendet, og Hovmand forfulgte ikke sagen yderligere i ministeriet. TDC-Kommissionen fandt det ikke nødvendigt, at Hovmand afslørede kilden, oplyste kommissionens formand, landsdommer Lars Lindencrone Pedersen, efter afhøringen. Uanmeldt besøg Tippet fik Hovmand til at aflægge uanmeldt besøg den 6. februar 2003 hos Told & Skats direktør, Ole Kjær, sammen med Skatteministeriets næstkommanderende Per Bach Jørgensen. Departementschef Peter Loft var på ferie, og besøget skete diskret for ikke at skabe panik i Skatteministeriet, forklarede Hovmand. Skønt alle topembedsmændene måbede ved hans oplysning, bad Hovmand dem undersøge den vigtige sag. Forgæves søgning Embedsmændene kunne ikke kunne finde noget, skønt ministeren nævnte et lovforslag, som hans forgænger, Frode Sørensen (S), fremsatte i oktober 2001 før regeringsskiftet. Det skulle ifølge nogle embedsmænd lukke virksomheders skattefradrag for udenlandske datterselskaber. Hullet blev først lukket i oktober 2003, da Hovmand fremsatte et hastelovforslag efter politisk kritik af TDC s skattefradrag. Kunne ikke finde sporet Han forfulgte ikke sagen efter mødet i februar 2003, da 'sporet løb ud i sandet'. Hovmand er i dag ikke i stand til at huske, om han orienterede sin kilde om ministeriets resultatløse undersøgelse af rygtet. Svend Erik Hovmand undersøgte heller ikke på noget tidspunkt, hvorfra hans kilde havde sine oplysninger. Kommission: Kilden ligegyldig TDC-Kommissionens formand, landsdommer Lars Lindencrone Pedersen, forklarede, at kommissionen ikke fandt behov for at fastslå kildens identitet. »Vi stiller de spørgsmål, vi synes har betydning for vores undersøgelse. De spørgsmål, vi synes, ikke har betydning, stiller vi ikke. Hvis vi mente, at de havde betydning, så havde vi spurgt«, forklarede formanden.