Vis mig dine kaffebønner og jeg skal sige dig hvor du bor

- Foto: Miriam Dalsgaard
- Foto: Miriam Dalsgaard
Lyt til artiklen

Midt i globaliseringens rivende strøm af nye produkter, nye idéer og nye indtryk har danskerne et fast holdepunkt: kaffen. Hangen til ét kaffemærke arves ned gennem familien, og ulig andre produkter, så er de danske forbrugere loyale over for mærket. Og ikke nok med det - mærkeloyaliteten er regionalt bestemt. Analysefirmaet GfK har undersøgt danskernes forbrugsmønstre, og her står kaffeloyaliteten frem. Rød Merrild er f.eks. det klart største mærke i Sønderjylland med 36 procent af markedet, og der er langt ned til nummer to, Peter Larsen Kaffe, der sidder på 5,7 procent af markedet. På Sjælland er man gladest for Gevalia rød, som dækker cirka 20 procent af markedet. Og helt speciel er situationen i Nordjylland, hvor der er Rød Karat i 40 procent af alle kaffekopperne. Nærmeste konkurrent, BKI Ekstra, er nede på blot ti procent. Vaner og tradition De to store kaffeproducenter på det danske marked er Kraft Foods, som står bag Gevalia, Ali og Karat, og Merrild, der producerer Rød Merrild og Café Noir. Hos begge firmaer henviser man til traditioner og vaner, når man skal forklare mærkeloyaliteten. »Kaffen er speciel. Tilknytningen til de forskellige mærker går i arv i familien og regionen. Kaffen er det traditionelle - det man har kunnet forholde sig til over mange år«, siger Kraft Foods kaffemarketingchef, Mette Johansen. Tilhørsforholdet til den sorte drik skyldes også, at de forskellige mærker har rødder i forskellige landsdele. Merrild er f.eks. startet i Kolding, og sønderjydernes tilknytning til dette firma stammer herfra. Det samme gør sig gældende for nordjyderne og Karat Kaffe og i lidt mindre grad fynboerne og Ali Kaffe. Sjællændernes tætte bånd til den svenske Gevalia Kaffe går tilbage til den ressourceknappe efterkrigstid, hvor folk tog til Sverige for at få ordentlige bønner. Ifølge GfK's salgs- og marketingschef, Camilla Kann Fjeldsøe, er kaffe et af de få produkter, der kan få folk til at handle et andet sted. »Hvis man sætter kaffe på tilbud, kan det få folk til at skifte butik. Sætter man prisen på de fleste andre produkter ned, så kan det højst få folk til at skifte produkt«, forklarer hun. Konkurrencestyrelsen har tidligere undersøgt kaffemarkedet for at se, om der eventuelt var kartelaftaler, men der har ikke været tegn på nogen ulovligheder. Også her var konklusionen, at det simpelthen skyldes forbrugernes præferencer og vaner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her