Gösta og Gunilla skal have rentesregning og budget op på tavlen i skolen. I hvert fald hvis det står til de svenske banker. Hele syv banker og forsikringsselskaber synes, at den svenske regering skulle sætte privatøkonomi på skoleskemaet. Når selv mange voksne ikke helt fanger sådan noget som forbrugslånsrenteberegning og kapitalpensionsafkast, så skal politikerne sørge for, at ungerne ikke bliver finansielle analfabeter. Den svenske regering er splittet i spørgsmålet, skriver det svenske dagblad Dagens Industri. Stort behov for økonomisk viden Mens skoleminister Ibrahim Baylan afviser ideen, fordi forskellige fag allerede indeholder elementer af privatøkonomi, så synes økonomiminister Sven-Erik Österberg, at ideen er alle tiders. »Set fra min plads som økonomiminister synes der at være et stort behov for den slags kundskaber«, siger Sven-Erik Österberg. Alt for mange menneskers økonomi er kuldsejlet, fordi de ikke vidste nok om at gebærde sig rundt i den finansielle verden, mener han. Skræmmende billede Hvis den svenske økonomiminister ikke får støtte derhjemme i Stockholm, så kan han søge støtte hos Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg. Han lever af at rådgive almindelige mennesker om deres privatøkonomi. Rigtig god ide »Ideen er rigtig, rigtig god. Med bare en lille indsats kan man give børn og unge en viden om, hvordan de får en god økonomi«, siger Kim Valentin. Selv om han priser sig heldig ved at være gift med en matematiklærer i folkeskolen, så har det givet ham et skræmmende billede af, hvor lidt nutidens danske unge egentlig lærer om privatøkonomi. »Man kan ikke undervise i den slags efter lærebøger, der er ti år gamle. Udviklingen i den finansielle verden går alt for hurtigt til den slags«, siger Kim Valentin. Det var ikke muligt at få en kommentar fra hverken undervisningsminister Bertel Haarder (V) eller forbrugerminister Lars Barfoed (K).
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























