Danske direktør-lønninger skal frem i lyset

Nørby-udvalget finder det vigtigt, at danske virksomheder er på linje med udlandet for at kunne tiltrække international kapital. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Nørby-udvalget finder det vigtigt, at danske virksomheder er på linje med udlandet for at kunne tiltrække international kapital. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

De danske direktører skal offentliggøre størrelsen på deres løncheck. Dét mener Nørby-udvalget, der i dag præsenterede en stribe reviderede anbefalinger for god selskabsledelse. »Lønnen skal oplyses, fordi det er en væsentlig del af det generelle krav om mere gennemsigtighed. Desuden er det noget, de store aktionærer er meget interesseret i. Der er altså kun ikke kun tale om nyfigenhed. Aktionærerne er ganske enkelt interesseret i det«, siger Lars Nørby Johansen, udvalgets formand og afgående koncernchef i Group 4 Securicor. De rigtige tal Desuden er direktørløninger under alle omstændigheder et debattema med stor offentlig bevågenhed, konkluderer han. »Der bliver skrevet meget om, hvor meget direktører tjener, så hvorfor ikke lægge de rigtige tal frem«, siger Lars Nørby Johansen til Ritzau. Men Nørby-udvalget finder det også vigtigt at danske virksomheder er på linje med virksomheder i udlandet for at kunne tiltrække international kapital til danske virksomheder. God selskabsledelse De nye anbefalinger fra Nørby-udvalget er reelt en revideret udgave af de anbefalinger for god selskabsledelse - det der også kaldes Corporate Governance -som udvalget første gang præsenterede i 2001. Dengang skabte udvalgets krav om mere åbenhed en del røre i dansk erhvervsliv. Og Lars Nørby Johansen forventer da også, at de nye krav til individuelle oplysninger om størrelsens på direktørernes løn vil skabe debat. Følg eller forklar Nørby-udvalget inddrager i sine anbefalinger de henstillinger, som EU-Kommissionen kom med i en handlingsplan om Corporate Governance i efteråret 2004. Hvis ikke virksomhederne vil følge anbefalingerne, så skal de som minimum forklare hvorfor - det såkaldte 'følg-eller-forklar'-princip. »Hvis der er noget, man ikke vil, så må man lægge den forklaring frem i årsrapporten. Så er det op til markedet at reagere på de argumenter, som virksomheden måtte have«, siger Lars Nørby Johansen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her