Med et overskud på 836 millioner kroner før skat fik Post Danmark sidste år sit største overskud nogen sinde. Alligevel lægges der nu op til portoforhøjelser. På selskabets generalforsamling forleden forudså bestyrelsen, at vi vil sende færre breve. Derfor sættes priserne op, så indtjeningen på breve fastholdes. Der tales om »mindre prisstigninger«. Reguleringer på vej Politikens Portofond bad kommunikationschef Ole Schmidt Pedersen forklare, hvad »mindre prisstigninger« betyder. »Men det kan jeg ikke svare på. Det er rigtigt, at vi lægger op til reguleringer, men det er slet ikke besluttet endnu, hvilke produkter der skal blive dyrere. Det regner vi på«, siger Ole Schmidt Pedersen. Man kunne mene, at et rekordoverskud på 836 millioner kroner burde betyde, at priserne holdes i ro? »Lader I være med at sætte prisen på aviser op, hvis I har et godt år og tjener mange penge?«. Her er det Portofonden, der stiller spørgsmålene! Overskuddet svarer til 155 kroner pr. dansker - spædbarn til olding. Og det er os alle sammen i fællesskab, der ejer Post Danmark. Hvorfor så sætte prisen op? »Alting stiger jo. Og som sagt ved vi heller ikke endnu, på hvilke områder priserne stiger. Det kan være på det område, hvor vi har eneret, men det kan også være der, hvor vi er ude i fri konkurrence. Under alle omstændigheder kan jeg love, at vi nok skal give besked i god tid - ikke mindst til Portofonden«, nærmest smisker Ole Schmidt Pedersen. Ejerskab en vigtig platform Ejerkredsen var til at overskue på generalforsamlingen forleden. Der er nemlig kun én aktionær: Staten i form af Transport- og Energiministeriet. Men næste år vil endnu en ejer være inde i billedet, for alt tyder på, at CVC Capital Partners får lov at købe 25 procent af virksomheden. Politikens Portofond havde ellers for længst signaleret at være parat til at træde ind i ejerkredsen som mindretalsaktionær, og det er da også fortsat målet i tilfælde af en yderligere privatisering. En plads i bestyrelsen vil udgøre en vigtig platform i kampen mod strafportoen, der trækker et utal af menneskeskæbner i sit kølvand.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø