Servicegiganten ISS kom ud af 2004 med et lidt lavere resultat end forventet - selv om omsætningen blev en anelse højere end ventet. Omsætningen steg med 12 procent fra 36,16 milliarder kroner i 2003 til 40,35 milliarder kroner i 2004. Stigningen skyldtes blandt andet vækst gennem virksomhedsopkøb. Virksomhedsopkøb har bidraget til stigningen i omsætningen med 10,6 procent. Driftsresultatet steg ligeledes med 12 procent til 2,27 milliarder i 2004 kroner fra 2,03 milliarder kroner i 2003. På bundlinjen var der ventet et overskud på 143 millioner kroner. Koncernen realiserede kun et overskud på 131 millioner kroner. Flere lande og bredere udvalg I 2004 har ledelsen i ISS på det strategiske plan udviklet en facility service strategi ved at udvide serviceudbuddet land for land. Landeorganisationerne har ligeledes styrkes deres kundefokus og fremmet leveringen af integrerede services. ISS mener, at det bliver stadigt vigtigere at udvide forretningen til flere lande. Organisationen intensiverede i løbet af 2004 sit fokus på højvækstlande som de baltiske lande, Kina, Indien og lande i Sydamerika. I dag har ISS aktiviteter i 42 lande. Koncernen har haft fokus på at øge den organiske vækst, og den er da også steget gennem året fra et rundt nul til 3 procent i årets sidste kvartal. For året som helhed var den på 1,5 procent. Fremgangen er opnået trods negativ udvikling i Tyskland, Sverige og inden for Damage Control. Fraregnet disse tre områder var der en organisk vækst på tre procent - hjulpet på vej af en vækst på henholdsvis seks procent og fem procent i Frankrig og Storbritannien. Forventninger til indeværende år For 2005 venter ISS en vækst i omsætning på mere end 10 procent og en stigning i driftsresultat før øvrige poster på over 10 procent. Det indstilles til generalforsamlingen, at udbyttet for 2004 hæves til 5 kroner per aktie fra 4 kroner året før. Et kvarter efter offentliggørelsen af årsregnskabet kostede ISS-aktien 348 kroner, hvilket var fire kroner mere end onsdag. Handlerne startede dog først med at sende aktien lidt ned til under 342 kroner. Lige før offentliggørelsen af regnskabet kostede aktien omkring 344 kroner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























