Danmark har ingen problemer med sygdommen botulisme - også kaldet pølseforgiftning - på grund af fordærvede fødevarer, fastslår vicedirektør Henrik G. Jensen, Fødevarestyrelsen. »Botulisme er normalt ikke noget vi ser. Når det en sjælden gang imellem dukker op, er det typisk fra fisk, og det er typisk meget, meget fejlopbevaret fisk«, siger Henrik G. Jensen til Ritzau. Kortlægger udbredelse EU's landbrugskommissær Mariann Fischer Boel er ved at kortlægge udbredelsen af botulisme i Europa efter kritik fra blandt andre Danmark af, at kommissionen har foreslået at tilsætte nitrit og nitrat til økologiske kødvarer, hvor det hidtil har været forbudt. Nitrit og nitrat tilsættes til pølser og kødvarer som konserveringsmidler for at undgå, at kødet fordærves og udvikler botulisme. Problemet er, at tilsætningsstofferne kan omdannes til kræftfremkaldende nitrosaminer. Gode regler Den lave forekomst af botulisme i Danmark skyldes en god hygiejnestandard og gode regler for opbevaring og køleskabstemperatur, og disse forhold er også årsag til, at Danmark tillader mindre nitrit og nitrat end andre lande, og at stofferne er helt forbudt i økologiske kødvarer. Nu risikerer de imidlertid at blive tilladt i økologiske varer, medmindre EU-Kommissionen ændrer holdning til et forslag, der måske kommer til afstemning senere på måneden. Boel vil ikke give løfter til Barfoed Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K) har bedt kommissionen om at trække forslaget tilbage, men det vil Mariann Fischer Boel ikke umiddelbart love. Hun arbejder på at finde en løsning, der kan tilfredsstille alle 25 EU-lande, og slår fast, at producenter i Danmark frit skal kunne vælge, om de vil tilsætte nitrat og nitrit til deres produkter. Afstår de fra det, skal de kunne bruge det i deres markedsføring ved, at produkterne kan mærkes med både 'økologisk' og 'nitratfri'.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen