Knap er Folketingets partier efter ugers hårde forhandlinger blevet enige om en aftale omkring dankortgebyret, før efterveer fra den følelsesladede sag dukker op. Dansk Handel & Service og Danske Samvirkende Købmænd bliver nu meldt til Konkurrencestyrelsen for i flere måneder at have opfordret butikkerne til at opkræve de forhadte 50 øre - som med fredagens aftale forsvinder fra og med tirsdag. Usædvanligt højt antal Opfordringen resulterede i, at forretningerne opkrævede gebyrer på hele 75 procent af alle transaktioner - i dagligvarebutikkerne hele 90 procent - på trods af, at kun butikker med flere end 5.000 transaktioner årligt måtte opkræve gebyret. Mængden af opkrævninger er ifølge Konkurrencestyrelsen »usædvanligt højt«, og det fører nu til en anmeldelse af de to brancheforeninger til Konkurrencerådet. I konklusionen skriver Konkurrencestyrelsen, at der er »tegn på, at Dansk Handel & Service (DHS) og Danske Samvirkende Købmænd (DSK) hver især har koordineret fastsættelsen af Dankort-gebyret. Det drejer sig bl.a. om opfordringer til at fastsætte Dankort-gebyret på de maksimale 50 øre pr. transaktion«. Blot godt råd Hos Danske Samvirkende Købmænd forsvarer man sig med, at man blot gav butikkerne et »godt råd«. »Hvis det i fremtiden skal være forbudt en brancheorganisation at give et godt råd, hvad skal den så lave?«, spørger DSK's adm. direktør, John Wagner, i en pressemeddelelse. Også fusk hos bankerne Konkurrencestyrelsens undersøgelse viser samtidig, at Pengeinstitutternes Betalingsservice (PBS) udsendte en standardindløsningsaftale til bankerne, som de kunne bruge over for butikkerne. Og på den var gebyret på de 50 øre fortrykt - underforstået, at gebyret ikke var til forhandling. Konkurrencerådet kommer nu til at tage stilling til, om det er i strid med konkurrenceloven. Bendtsen tog fejl I modsætning til det hidtil antagne viser undersøgelsen endvidere, at kun ca. 7 % af de forretninger, som ikke har betalt Dankort-gebyr til bankerne, opkrævede gebyr af forbrugerne. Det betød, at ca. 0,5 % af Dankort-gebyrerne blev betalt til forretninger, der ikke betalte gebyr til bankerne. Under valgkampen antydede økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) ellers, at antallet af butikker, der snød med gebyrerne, var langt højere.