Selv om køberne stadig siver væk fra de store morgenaviser, kan JP/Politikens Hus i dag fremlægge et resultat før skat for 2004 på 206 millioner kroner ud af en omsætning på 3,1 milliarder kroner. Det er en markant forbedring på knap 150 millioner kroner på et år, og bestyrelsen glæder sig over det 'tilfredsstillende' resultat. »I forhold til branchen er det ganske pænt, men det er ikke noget prangende resultat«, siger Lars Henrik Munch, administrerende direktør i JP/Politikens Hus. Flere annoncer JP/Politikens hus udgiver Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet og rummer blandt andet også forlag, annonce- og lokalaviser. Bedre konjunkturer har betydet flere annoncer på avissiderne, hvilket trækker omkring en tredjedel af overskuddet hjem. Den største del af fremgangen kommer fra forbedringer af driften i bladkoncernen. Og det er stort set alle steder, der forbedrer økonomien, forklarer Lars Henrik Munch. Oplag falder Ekstra Bladet giver det største overskud af aviserne, men også Politiken, der traditionelt har givet underskud, tjener nu penge. Det sker på trods af, at avisoplaget generelt falder. »At oplagene siver er et problem, vi deler med resten af Vesteuropa. Men vi sætter hele tiden nye skibe i søen for at vende udviklingen, og jeg tror stadig på, at det kan lade sig gøre«, siger Lars Henrik Munch. En del af tilbagegangen på Jyllands-Postens oplag skyldes, at avisen har luget ud i mængden af urentable abonnementer. Det vil være færdigt i foråret. 27 millioner kroner af overskuddet kommer fra en tilbagebetaling fra dagbladsbranchen strejkesikringsfonden, som alle dagblade har fået del i.