Når de hvide vinger drejer på vindmøller i Tyskland og i Indien, ligger der danske tanker bag. Vindmøller, rockwool og lavenergipumper er eksempler på energisparende teknologier, som Danmark er førende inden for. Og den internationale klimaaftale kan give stor efterspørgsel. Det får interesseorganisationen Dansk Industri til nu også at melde sig som fortaler for klimaaftalen, Kyoto-protokollen. Styrkeposition »Den kan være med til at trække vækst og beskæftigelse frem, så den kan absolut blive en stor fordel for Danmark«, siger Anders Stouge, projektchef i Dansk Industri. »Vi har en styrkeposition, ikke bare i enkeltvirksomheder, men kombineret på tværs af virksomheder. Den fordel må vi udnytte«, siger han. Dermed taler Dansk Industri næsten i munden på Det Økologiske Råd. Der dog indskærper, at det kræver politisk handlen - så hurtigt som muligt. »Jo tidligere, man går i gang, jo bedre kan virksomhederne indarbejde det. Og drage fordel af det, fordi man kan komme på forkant med udviklingen. Lader man sig slæbe til truget til sidst, får man ikke de fordele«, siger Christian Ege, formand for Det Økologiske Råd. Mindre udslip En lang række industrilande har forpligtet sig til at nedbringe deres udslip af drivhusgasser for at bremse den globale opvarmning. Det gør man blandt andet ved spare på energien. Afbrænding af olie, gas og kul er de største kilder til drivhusgasser. Derfor er kraftværker, der producerer strøm, også nogle af dem, der udleder flest drivhusgasser. Producerer man i stedet strøm med vedvarende energi, er der ingen udledning af drivhusgasser. Til gengæld er strømmen dyrere at producere. Nye forhandlinger til foråret Endnu er USA, verdens heftigste udleder af drivhusgasser, ikke med i aftalen. Kyoto-protokollen løber frem til 2012, og i dette forår starter forhandlingerne om, hvad der skal følge efter. Danmark har forpligtet sig til at skære godt en femtedel af sit CO2-udslip hvert år fra 2008 til 2012. Regeringens klimastrategi har titlen 'Mest miljø for pengene', og det er billigst at gøre i udlandet. Det er nemlig nemmere at spare på energien i lande, der ikke allerede har elsparepærer, godt isolerede bygninger eller har sat vindmøller op. »Man kan godt købe sig ud af kvoterne, men hvis man gør det intelligent i forhold til dansk erhvervsliv, kan man også understøtte dansk eksport, selv om det koster 10 procent mere«, siger Jørgen Abildgaard, direktør for konsulentfirmaet Econ Danmark. Mere forskning - tomme løfter? Miljøminister Connie Hedegaard (K) har imidlertid ændret kursen. I det nye regeringsgrundlag er det skrevet ind, at regeringen vil styrke udviklingen af grøn teknologi, blandt andet inden for brændstof og energi. »Danmark har nogle meget forpligtende mål, som vi skal leve op til. Der skal satses meget mere på forskningen i grønne energier«, siger hun. SF er bange for, at det blot er tomme løfter. Derfor vil partiet angribe regeringen på klimapolitikken i Folketingets åbningsdebat. »Regeringen har ladet stå til i tre år. Vi skal have koblet skabelsen af fremtidens arbejdspladser sammen med klimapolitikken. Det er det, man bliver rig af«, siger SF's Steen Gade.