Den danske forretningsmand Kim Brix Andersen har øget sine chancer væsentligt for at blive frikendt ved en retssag i Vietnam, hvor han risikerer dødsstraf, mener den danske forsvarer. Et nyt dokument i sagen, som forsvareren har fremskaffet, understøtter den forklaring, danskeren selv afgav tirsdag, nemlig at han blev snydt af sin irske forretningspartner, Sean McCormack, og at danskeren selv er uden skyld i sagen. Kan forbedre chancer Samtidig oplyser en repræsentant for de investorer, der har fremprovokeret sagen, nu, at de ikke vil gøre krav gældende mod ham. »Det er meget opmuntrende og kan afgørende bedre Kims chancer«, siger advokaten, Niels Thestrup. Lokket af megafortjeneste Ordene næsten væltede over hinanden, da Kim Brix Andersen tirsdag efter 15 måneders varetægtsfængsel for første gang beskrev, hvordan drømmen om at gøre et stenbrud til en gylden forretning udviklede sig til et mareridt, da Sean McCormack, ifølge Kim Brix Andersen, viste sig at være en svindler. Danskeren erkendte, at det var et løfte om en enorm fortjeneste på op til 170 procent, der fik ham til at kvitte sit gode job i en bank i Singapore til fordel for et finanseventyr i Vietnam: »Jeg er en meget dum mand, men jeg troede altså på Sean McCormacks løfter og lod mig overtale til selv at investere i projektet og til at finde andre investorer«, sagde han. Kim Brix Andersen blev i december 2001 introduceret til Sean McCormack af nogle bekendte, der beskrev ireren som en mand med et fornemt renomme, næse for at lave forretning og til overmål også som noget nær Vietnams svar på Moder Teresa i kraft af sine påståede kæmpedonationer til velgørenhed. Satsede selv penge Sammen med sin daværende kone skød Kim Brix Andersen 100.000 dollar i den grusgrav, som Sean McCormack ville gøre til en blomstrende forretning. Parret blev lovet en forrygende profit. Hele investeringen skulle returneres efter et år, og de følgende fire-fem år ville fortjenesten blive på 30-70 procent. Kim Brix Andersen lod sig også overtale til at fungere som projektets cashmanager - kassemester - og gik i gang med at skaffe flere investorer. En række danske rigmænd og adelige skød penge i projektet, herunder den tidligere ejer af Dansk Avis Tryk Ole Bøllingtoft, kom det frem i går. Da projektet kollapsede - Sean McCormack var ikke den retmæssige ejer af grusgraven og forsvandt med pengene - kastede investorerne sig over danskeren og udløste retssagen. 15-20 pct. til danskeren Kim Brix Andersens største problem er, at han personlig satte sig på 15-20 procent af de penge, investorerne skød ind, et beløb på omkring 900.000 dollar og et svimlende beløb i Vietnam. »Det var aftalt med Sean McCormack og i øvrigt helt normalt, når man fungerer som investeringsbroker«, forklarede Kim Brix Andersen, der betonede, at han selvfølgelig ikke havde skudt egne penge i projektet, hvis han havde vidst, at det var svindel alt sammen. Meldte sig frivilligt Da projektet kollapsede, rejste danskeren i april 2003 frivilligt til Vietnam for at hjælpe politiet med at rede trådene ud - og blev i stedet sendt i fængsel. Til hans held kunne forsvaret tirsdag fremvise en erklæring, han afgav til en advokat inden fængslingen, og hvori danskerens forklaring til retten tirsdag er gengivet fra A til Z. »Dokumentet kan blive meget afgørende, når dommerne skal vurdere sagen«, mener Niels Thestrup. Der ventes dom i sagen tirsdag i næste uge.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Dialogen er klasser over, hvad man er vant til
-
Klassiker kollapser totalt på Det Kongelige Teater
-
»Femtekolonnevirksomhed«: Partileder kritiseres for tæt kontakt med kontroversiel Trump-støtte
-
»Velkommen Mark – du er blandt venner her«: Europa tager imod nær ven midt i Trumps trusler
-
Da hun flyttede til Danmark, fik hun et skub. Nu er hun verdenskendt kunstner
-
»Jeg har kæmpet, siden Tilde blev født, og jeg har simpelthen ikke mere at give af«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























