Fra 1. januar har det kostet alle butikker 50 øre, hver gang en kunde har brugt sit dankort. Nogle butikker sender gebyret direkte videre til forbrugeren på bonen. Andre får pengene ind ved at lade priserne stige. Prisen ligger fast, efter at det tilsyneladende ikke lykkedes nogen butikker at få forhandlet bankerne ned under 50 øre. Det har fået detailhandelen og Forbrugerrådet til at knurre. På Strøget i København var mange folk ikke klar over, at gebyret bliver opkrævet allerede nu og på alle dankortbetalinger - det er bare ikke alle butikker, der skriver det direkte på bonen. »Irriterende!« og »Hvor strengt!«, lød nogle af kommentarerne. »Er der et gebyr på 50 øre? Det gider jeg da ikke betale. Så vil jeg gå med flere kontanter«, siger Christian Knudsen. Og princippet er vigtigere end de 50 øre: Han havde netop brugt flere tusind kroner på en ny mobiltelefon i TDC Butikken, fordi den gamle forsvandt under flodbølgen i Sri Lanka 26.12., som på meget kort tid oversvømmede det rum, hvor han og hans familie boede. Alle er nu uskadt tilbage. »Så kan mine børn grine af mig, men hvis jeg ser benzin 20 øre billigere, så køber jeg altså også det«, siger Christian Knudsen. »Ser mærkeligt ud« Ifølge loven må gebyret være på maksimalt 50 øre. Og de to største banker, Nordea og Danske Bank, kender ikke til, at der er givet rabat i et eneste tilfælde. »Det ser jo mærkeligt ud, at alle ligger fast på maksimalprisen, når så meget andet i banken kan forhandles. Og er der sket en koordinering, må konkurrencemyndighederne tage sig af det«, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Forbrugerrådet. Men ens priser kan have flere forklaringer - ifølge bankerne selv koster det mere end 50 øre per betaling at drive systemet. Og foreløbig er der ikke fundet nogen beviser for konkurrenceforvridning. »Vi interesserer os bestemt for det«, lyder det fra Jacob Schaumburg-Müller, kontorchef i Konkurrencestyrelsen: »Det er vores generelle opfattelse, at konkurrencen ikke fungerer godt nok i banksektoren. Det er jo netop derfor, at vi har en lov, der regulerer gebyrerne«. Bankbevægelsen Chipdankortet skulle gøre kortet mere sikkert. Men ifølge Ritzau har 98.000 ud af de 110.000 butikker, der tager imod dankort, endnu ikke skiftet til de nye dankortmaskiner. Gebyret skal betales under alle omstændigheder. Store dele af detailhandelen har gjort en ære ud af at gøre det eksplicit for kunderne, at bankerne opkræver gebyret, blandt andet Dansk Supermarked: »Det koster 50 øre, det står på bonen, og alle pengene går ubeskåret til Danske Bank-bevægelsen«, siger informationschef Poul Guldborg - en bevægelse, som Dansk Supermarked selv er en del af som delvis ejet af Mærsk, der også ejer en stor del af Danske Bank. Det er i dagligvarekæderne, danskerne bruger kortet hyppigst. Men selv ikke storkunderne har kunnet tvinge prisen ned. Kommer 2005 til at ligne 2004, ender Coop - Brugsen, Kvickly, Fakta, Irma - med at opkræve 50 millioner kroner for bankerne. Forhandlinger med flere banker nyttede hverken for Coop eller Dansk Supermarked. »Beskeden var enslydende: Det var ikke til forhandling«, siger Jens Juul Nielsen, Coops informationsdirektør. Overvejede I at skifte bank?

»Nej. Det er meget svært at komme uden om de store banker«, siger han.