Kun hver anden indvandrer fra ikke-vestlige lande har meldt sig på det danske arbejdsmarked. Sådan var det i 1992. Og sådan var det også sidste år. Andelen af indvandrere i den arbejdsduelige alder, der er til rådighed for arbejdsmarkedet, ligger dermed et godt stykke efter danskerne, hvoraf otte ud af 10 indgår i arbejdsstyrken. Fald i arbejdsløshed Derimod er arbejdsløsheden blandt indvandrere faldet markant de sidste 10 år. Fra en arbejdsløshed på næsten 40 procent i midten af 1990'erne til små 12 procent i dag. Det er sket i takt med, at den almindelige arbejdsløshed er faldet, men indvandrernes arbejdsløshed ligger dog stadig noget over gennemsnittet. Regeringen har siden sin tiltræden i 2001 gjort det til et af sine vigtigste mål og fremlagt mere end 100 forslag, der skal få flere indvandrere fra ikke-vestlige lande i arbejde. Både i det private og det offentlige. Om det lykkes, er det endnu for tidligt at vurdere, da de seneste tal fra ministeriet er fra 1. januar 2003. Vigtigt for samfundet Men integrationsminister Bertel Haarder (V) understreger i 'Årbog om udlændinge i Danmark 2004', at der er meget, der står spil. Lykkes det at få indvandrere og efterkommere af indvandrere ud på arbejdsmarkedet i samme omfang som danskere, vil samfundet få en gevinst på 29 milliarder kroner om året. »Det er således ikke alene vigtigt for den enkelte udlænding men også for samfundsøkonomien, at kommunerne og andre aktører medvirker til at forbedre integrationen«, skriver integrationsministeren i sit forord til årbogen. Omvendt: Lykkes det ikke for regeringen, Folketinget, kommuner, arbejdsgivere, danskere og indvandrere at få ændret udviklingen, vil der om 20 år være cirka 80.000 flere indvandrere og efterkommere, der ikke er i arbejde. Det er næsten det dobbelte af i dag. Det er især i de store boligområder med overvægt af indvandrere i København, Odense og Århus, at mange indvandrere er uden for arbejdsmarkedet. I Bispehaven, Vollsmose, Gellerupparken og Mjølnerparken er der markant færre, der er til rådighed for arbejdsmarkedet. I de boligkvarterer levede 80 procent af indvandrerne fra ikke-vestlige lande i 2002 af offentlige ydelser og ikke af en lønindkomst.