Mens de internationale priser på skibsfragt på få år er steget flere hundrede procent, har Folketinget begunstiget rederierne med en statsstøtte, der i det store og hele friholder rederierne fra at betale skat. Forventninger for i år lyder, at branchen samlet set vil betale godt halvanden promille af sin omsætning i skat. Branchen ikke presset Rederierne mener selv, at støtten er nødvendig for at overleve som dansk erhverv i en benhård international konkurrence, men en gennemgang af de største rederiers regnskaber viser, at branchen ikke er presset. Tværtimod har rederierne de senere år haft råd til at udbetale flere milliarder kroner i udbytte til aktionærerne. Det viser en gennemgang af fem års regnskaber for Danmarks største rederier, som Ugebrevet A4 har foretaget. Omsætningen er steget med 71 procent Regnskabsanalysen dækker de fire store rederier, Torm, Norden, DFDS og Lauritzen, der sammen med Mærsk står for 90 procent af branchens omsætning. Mærsk er dog ikke med i undersøgelsen, da rederiet ikke har ønsket at udlevere de nødvendige regnskabstal. For de fire øvrige rederier tegner der sig et entydigt billede af en branche i medvind. De seneste fem år er omsætningen steget 71 procent til en samlet omsætning i 2003 på 16,3 milliarder kroner. På grund af de attraktive skatteregler har to af rederierne ikke betalt skat i de fem år, mens de to andre i perioden til sammen har lagt 40 millioner kroner i statskassen. Aktionærerne spinder guld Til gengæld har aktionærerne nydt godt af rederiernes succes. I Torm, Norden og DFDS er der på fire år blevet råd til at udbetale i alt 2,6 milliarder kroner i udbytte til aktionærerne, der blandt andet indbefatter selskaber på Cypern, Hong Kong og Liberia. Samtidigt har kursstigninger og afkast i de seneste fem år givet Nordens aktionærer et afkast på hele 2.143 procent, og rederiet Torm betegner 2003 som det bedste resultat i rederiets 115-årige historie. Undres over statsstøtte Professor i samfundsvidenskab Bent Greve fra Roskilde Universitetscenter, er overrasket over, at der er råd til at betale udbytte i den størrelsesorden, når både rederierne selv og et flertal i Folketinget mener, at branchen har brug for statsstøtte. »Det må undre, at virksomheder, samtidig med at de argumenterer med et stærkt konkurrencepres, også udbetaler store udbytter. Virksomhederne kunne i stedet have valgt at foretage en konsolidering, som også ville gøre dem stærkere i den internationale konkurrence«, siger han til Ugebrevet A4. Skattesystemets indre logik Mønstret med stigende indtjening og lavere skat falder i øjnene på professor Bent Greve. »Normalt vil man antage, at når en virksomhed får større omsætning og større indtjening, så vil de også betale mere til statskassen. Sådan er skattesystemets indre logik. Derfor er det overraskende at se virksomheder, der får stærkt stigende overskud, uden at det giver sig udslag i, at de også betaler mere i skat,« siger Bent Greve. Rederiernes regnskabstal overrasker også skattekonsulent Jacob Buss i Foreningen af Registrerede Revisorer. »Skatteprovenuet kan virke ufatteligt lavt, og set fra statens side må man sige, at det er et meget pauvert udbytte fra de tre selskaber,« siger han og betegner skattereglerne som meget gunstige. Samme fordele til andre brancher? Foreningen af Registrerede Revisorer mener, at andre brancher med større ret kunne kræve samme skattefordele. I Danmarks Rederiforening erkender underdirektør Jan Fritz Hansen, at branchens statsstøtte umiddelbart ser meget gunstig ud. »Jeg kan godt se, at det fra andre sektorers side kan se noget ekstremt ud. Men det er utrolig vigtigt at forstå, at rederibranchens konjunkturer går meget op og ned, og at det set over et længere tidsperspektiv faktisk er en branche med temmelig lave afkast,« siger Jan Frits Hansen. Danske rederier har i øjeblikket ordrer på 150 nybyggede skibe til en samlet pris på 45 milliarder kroner.