Først sagde de ja til at gå ned i løn. Men alligevel flyttede deres job til Indien. Den skæbne overgik medarbejderne i SAS' billetafregning sidste år, og professor Torben Pedersen fra Handelshøjskolen i København bruger dem som eksempel på, at lønnedgang er et dårligt værn mod den skærpede konkurrence fra udlandet. '15 procent betyder ikke alverden' 280 slagteriarbejdere på Tulip i Ringsted aktualiserede i onsdags debatten, da de skrev under på at gå 15 procent ned i løn for at bevare deres arbejdspladser. »Hvis man vil konkurrere på løn, forslår 15 procent alligevel ingen vegne - så skal man ned på en fjerdedel af lønnen i dag - så det er skruen uden ende. Hvis man ikke skynder sig at sætte noget udviklingsarbejde i gang, har man problemet igen om halvandet år. Der er ting, vi simpelthen ikke er konkurrencedygtige på - skære svinekroppe op f.eks. I stedet skal virksomhederne forny deres produktprogrammer og være med til at efteruddanne deres medarbejdere«, siger Torben Pedersen. Så afgørende er lønnen ikke Tidligere i år afleverede 200 telefonsælgere i SAS ti procent af deres løn, og hver syvende ansatte i industrien har ved årets lokale lønforhandlinger accepteret ikke at stige i løn, viser en opgørelse fra Dansk Industri. Men i virkeligheden betyder høje lønomkostninger mindre end andre faktorer, når firmaer udflytter job. »De markedsorienterede perspektiver betyder mere - at komme tæt på markederne og kunderne - mens de mere omkostningsorienterede faktorer kommer i anden række«, siger professoren. 'Globaliseringen skaber ikke stor arbejdsløshed' De større danske industrivirksomheder har de seneste år oprettet langt flere job i udlandet end i Danmark. Fra 1996 til 2002 steg beskæftigelsen herhjemme med en procent, mens den steg med fem procent uden for landets grænser. »Man skulle være utryg, hvis det skabte meget stor arbejdsløshed i Danmark, men det har globaliseringen jo ikke gjort. De overflødiggjorte arbejdere har stort set alle fundet job andetsteds«, siger Torben Pedersen.