Efter at en fusion med det statslige DONG er røget på gulvet, satser det jysk-fynske energiselskab Elsam på at gå på børsen. I stedet for at blive en del af et stort dansk energiselskab vil Elsam-toppen sælge en fjerdedel af selskabets aktier på Københavns Fondsbørs allerede til næste år. Eksperter tror dog ikke på, at Elsams nuværende ejere får det store ud af den plan. Nærmest tværtimod. »Jeg tror egentlig, at DONG og den danske stat har tilbudt Elsams aktionærer en rimelig pris. De får næppe mere for deres aktier, medmindre de har planer om at sælge det hele til for eksempel Vattenfall«, siger Magnus Hindsberger, energianalytiker i konsulenthuset Econ Analyse A/S. Sammenbrud Forhandlingerne om at fusionere de to danske energiselskaber Elsam og DONG brød sammen fredag aften. Det skete, efter at Elsam forlangte at få 47 procent af aktierne i et nyt selskab, mens staten, som ejer DONG, kun ville give dem 43 procent. Hvor mange milliarder de få procenter dækker over, vil ingen oplyse offentligheden om. Til gengæld beskylder begge parter hinanden for at have skylden for den dødfødte fusion. Bruddet er kulminationen på mere end et års magtkamp mellem statens energiselskab DONG og det jysk-fynske Elsam. DONG ejer 24 procent Med massive aktieopkøb har DONG forsøgt at tage magten over Elsam, og i dag sidder DONG på godt 24 procent af Elsams aktier. Et flertal af Elsams aktionærer har som modtræk allieret sig med den svenske energikoncern Vattenfall, som står til at overtage op mod 13 procent af Elsams aktier. Endnu ønsker DONG ikke at oplyse, hvad man har tænkt sig at gøre med de aktier, som selskabet har betalt milliarder af kroner for. Elsam mener, at DONG har forbrudt sig mod selskabets vedtægter og truer med retssag for at få fat i DONG's aktier for at sælge dem på børsen. Tvivlsom investering Ifølge børsanalytikeren Stig Frederiksen fra investeringsbanken Gudme Raaschou er det netop den usikkerhed, der er med til at sætte spørgsmålstegn ved, om Elsams aktionærer får noget ud af at gå på børsen. »Set som aktieanalytiker har jeg samtidig svært ved at se, at der skulle være nogen interesse for at købe aktier i et selskab, hvor kun en fjerdedel af selskabets aktier er til salg«, siger Stig Frederiksen. Han stiller sig samtidig tvivlende over for tankerne blandt Elsams aktionærer om at lave en aftale, der begrænser, hvem de kan sælge deres aktier til. Den skepsis afviser Elsams administrerende direktør, Peter Høstgaard-Jensen. Han mener tværtimod, at investorerne vil sætte pris på, at der på den måde er ro om, hvem der ejer Elsam i fremtiden. Efter Stig Frederiksens opfattelse kan Elsams seneste gøren og laden pege i retning af, at man mere har set DONG som arvefjenden i stedet for som en mulig partner: »Man vil hellere sige til omverdenen, at man har solgt til en stor udenlandsk koncern som Vattenfall i stedet for til DONG«. Vattenfalls kommunikationsdirektør, Martin May, udelukker ikke, at den svenske energikoncern vil opkøbe yderligere aktier i Elsam, hvis de skulle komme til salg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Er det en joke?
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























