Mælk er sundt. Mælk er godt. Men sådan ser en god del danske forbrugere ikke på det. I hvert fald ikke hvis mælken leveres fra Arla. Årsregnskabet fra den danske mejerigigant viste, at årets overskud er faldet i forhold til sidste år. Hele 75 millioner mindre til et overskud på 1,019 milliarder kroner. Arlas topledelse erkender da også, at mistilliden blandt de danske forbrugere har kostet markedsandele. Hårdt ramt »Resultatet for det seneste halvår har været specielt hårdt ramt, og den tendens ser vi fortsætte ind i det nye regnskabsår«, siger Arlas administrerende direktør, Åke Modig. Faldet på det danske marked er dog en mindre del af den samlede mængde mælk, som Arla sælger, der udgør 340 millioner kilo mælk om året. Mælkegigantens markedsandel i det danske er faldet med godt 10 millioner kilo mælk. En række af de små mejerier har til gengæld vundet tilsvarende markedsandele på baggrund af mistilliden fra forbrugerne. Bedre resultat »Vi ville selvfølgelig hellere have leveret et bedre resultat, men sammenligner vi os med andre internationale selskaber, så må vi konstatere, at det er niveauet i øjeblikket«, siger formand for Arla Foods Knud Erik Jensen. En anden årsag til det faldende overskud er, at koncernen har valgt at investere i et noget højere niveau end sædvanligt. Men selv om overskuddet falder, så er koncernens omsætning steget med hele 15 procent til 47,1 milliarder kroner. Årsagen skal først og fremmest findes i fusionen med det britiske mejeri Express Dairies. Bagmandspolitiet arbejder i øjeblikket med en sag, hvor Konkurrencetilsynet har anmeldt Arla for at have overtrådt konkurrencelovgivningen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø