Det kan minde om en gigantisk udgave af den musikalske stoleleg. Hvert år forsvinder stolen under netto 10.000-20.000 ufaglærte på arbejdsmarkedet, så der er kamp om at få en af de ledige pladser. Men det, der umiddelbart kan betegnes som en nedslående kamp om job har også sine positive momenter, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Dynamisk arbejdsmarked Det viser sig, at netop det ufaglærte jobmarked er kendetegnet ved, at der både oprettes og nedlægges rigtig mange job hvert eneste år. »Der skabes over 100.000 nye ufaglærte job hvert år, og det viser, at der er meget dynamik på den ufaglærte del af arbejdsmarkedet«, siger økonom Mikkel Baadsgaard fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Ja, faktisk viser analysen af jobomsætningen, at 32 ud af 100 ufaglærte job enten er skabt eller nedlagt inden for et enkelt år. Det er langt mere end på arbejdsmarkedet som helhed, hvor 22 ud af 100 job omsættes på et år. »Det betyder, at det ikke behøver at se kulsort ud for en ufaglært, der mister jobbet. Der er faktisk en hel del jobåbninger for ufaglærte; det viser al erfaring«, siger Mikkel Baadsgaard. Han peger dog på, at der kan være regionale forskelle, som gør situationen værre visse steder i landet. Og så kan man heller ikke kommer uden om, at der samlet set nedlægges flere ufaglærte job - i øjeblikket omkring 125.000 årligt - end der oprettes. Hvor meget, der skyldes den omdiskuterede udflytning af arbejdspladser til lavtlønslande, og hvor meget, den teknologiske udvikling har på samvittigheden, er ikke sådan lige at få has på. »Men der er ingen tvivl om, at de med lavere uddannelser og de lidt ældre presses på arbejdsmarkedet. Man skal dog heller ikke glemme, at der hvert år forsvinder en masse ufaglærte fra arbejdsmarkedet; ældre der på pension erstattes af unge med højere kvalifikationer«, siger Mikkel Baadsgaard. Omstilling nødvendig Der er på lidt længere sigt heller ingen vej uden om at få omstillet arbejdsstyrken til højere kvalifikationer og få dirigeret de ledige hen til de brancher, hvor de nye job opstår. Og en høj årlig jobomsætning er en god begyndelse, når der skal rykkes rundt på arbejdspladserne. Set i en international sammenhæng synes Danmark at være forholdsvis godt stillet. Ifølge en analyse fra de økonomiske vismænd fra foråret 2003, bliver næsten 30 ud af 100 danske job enten oprettet eller nedlagt i løbet af et år. Tallene, der stammer tilbage fra 1980'erne placerer Danmark foran liberale lande som USA, Canada, Storbritannien og foran de store kontinentale økonomier Tyskland, Frankrig og Italien. Selv om problemerne for eksempel for de ufaglærte udstilles i krisetider, er det ikke i de trange tider, der løser op for problemerne. Tværtimod viser analyserne fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at gode økonomiske konjunkturer er afgørende for, om det nødvendige skifte kommer godt af sted. »Et højt beskæftigelsesniveau kan være med til at afhjælpe den omstilling på arbejdsmarkedet, der er brug for som følge af globaliseringen og indførelse af ny teknologi«, siger Mikkel Baadsgaard. Vink til politikerne Konkret viser talanalysen, at der er en meget klart tendens til, at andelen af lønmodtagere, der skifter til en anden branche er noget større under en højkonjunktur, end hvis økonomien kører langsomt. Det er også et resultat, som politikere kan tage til sig, mener Mikkel Baadsgaard. »Det kan tale for, at man politisk skal gøre noget for at holde et højt beskæftigelsesniveau, som kan mindske udsvingene i beskæftigelsen«, siger han. Dansk Arbejdsgiverforening, DA, har også set nærmere på de ufaglærtes stilling på arbejdsmarkedet. I en analyse, der blev offentliggjort i sidste uge er hovedkonklusionen, at de ufaglærte klarer sig godt på arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverforeningen har fulgt alle ufaglærte i fra 30 til 49 år i seks år. 67 procent af de ufaglærte mellem 30 og 39 år har været på arbejdsmarkedet i samtlige seks år, og for dem mellem 20 og 49 år har 82 procent været fem eller seks år i arbejdsstyrken. Samtidig har mange ufaglærte ganske gode lønninger, når man sammenligner med de såkaldte medianløn hos folk med erhvervsuddannelser. Medianlønnen er den løn, som lige netop overgår nummer 49 i rækken ud af 100 lønninger fra lavest til højest. I følge DA's analyse har 40 procent af de ufaglærte en løn, der ligger over medianlønnen hos folk med erhvervsuddannelser. Set over et helt livsforløb taber de ufaglærte dog lønkapløbet til de højere uddannede.