20.12 står man af bussen for at skifte til en anden. Men den går først 20.25. 13 minutters ventetid en novemberaften. Det rækker for den enkelte højst til irritation, så længe bussen kommer til tiden. Men 13 minutter små gør stor å, når det er mange rejsende i HT-systemet, der venter på bussen. 10-15 pct. kan spares Og der er mange timer at spare ved at lægge køreplanen, så ventetiden bliver bare et par minutter kortere hver gang. Ved at bruge nye metoder til at skære overflødige minutter væk, vil det være muligt at spare 10-15 procent af den samlede skiftetid i den kollektive trafik i København. Det svarer hvert år til 100-150 millioner timer. Da tid som bekendt er penge, svarer det omregnet til, at samfundet kan spare flere milliarder kroner. Det viser beregninger fra Center for Trafik og Transport på Danmarks Tekniske Universitet, DTU. »Det er helt klart noget, man ville kunne komme ganske langt med, og det er i høj grad en besparelse, der er praktisk mulig«, siger lektor Jeppe Rich. Lavt sat skøn Besparelsen på 100-150 millioner timer er et konservativt skøn. Der er udelukkende ændret på minuttallene i beregningen - buslinjerne ligger fast, og der bliver hverken sat flere eller færre busser ind på ruterne. Og der er kun ændret på bussernes afgangstider, ikke togenes. »Der er meget mere at hente, hvis man også ændrede på, hvor tit bussen går. Men det er mere politisk«, siger professor Otto Anker Nielsen. Begynder man også at se på antallet af busser, vil systemet kunne gøres langt mere effektivt. Det vil betyde flere kunder i butikken, lyder vurderingen. Trafiksystemet i stor skalamodel Populært sagt vil man lave en stor model over trafiksystemet, hvor en computer bliver sat til at regne på køreplanen. I dag lægger man køreplanen linje for linje i HUR, Hovedstadens Udviklingsråd, som HT ligger under. »Især uden for morgenmyldretiden er der meget at spare. Og jo længere væk, du kommer fra Københavns centrum, jo mere relevant bliver det«, siger Jeppe Rich. Skepsis i HUR HUR har taget kontakt til DTU for at høre mere om de tanker, der ligger bag. »Jeg har ikke set noget tilsvarende eller blevet præsenteret for tilsvarende modeller. Så det er ekstremt spændende, om de har fundet på noget helt nyt. Det vil vi gerne have præsenteret, for vi har jo brug for de gevinster, der kunne ligge i sådan noget«, siger Johannes Sloth, administrerende direktør i HUR. Han er dog skeptisk over for, om det virkelig kan lade sig gøre at optimere nettet så meget. »Spørgsmålet er, i hvor høj grad man er i stand til at styre minuttallene. Lægger man skiftene meget tæt, kan det være, at det ikke fungerer i det virkelige liv«, siger Johannes Sloth: »Det kræver stor grad af skrædderkunst at lægge en køreplan. Og i den del af byen, hvor en stor del af trafikken foregår, Byens Net, hvor der køres med A-busser, S-busser, metro og S-tog, kører busserne meget ofte«, siger Johannes Sloth. Foreløbig har Center for Trafik og Transport kun lavet forsøg i mindre skala og kun på den gamle køreplan. Siden er både busruter og hele køreplanen lagt om. 'Ingen langsigtet løsning' Men billedet er det samme, også for den nye plan. »Det er ikke en langsigtet løsning, men skal man bruge nogle kroner effektivt lige nu og her, er dette den bedste løsning«, siger Jeppe Rich. Bliver systemet ikke mere sårbart over for forsinkelser, hvis tiden mellem et busskift bliver mindre? »Ikke når det er eksempler på, at bussen lige er kørt, når toget kommer ind. Hvis du lægger en fornuftig margin ind, så selv gamle fru Jensen med rollatoren kan nå det normalt, så vil de fleste alligevel komme med, hvis der er en mindre forsinkelse«, siger han.