Når smørelskere står i supermarkedet og skal købe smør til søndagens rundstykker, slipper de nu en femmer billigere end tidligere. I hvert fald hvis de køber udenlandsk i stedet for dansk. Priskrigen på billig mælk har nemlig ramt det danske smør, og supermarkederne bugner af smør fra udlandet, der er billigere at producere end det danske. Mens Danmark i 1993 importerede 6,8 ton smør, blev der i 2003 importeret 18,8 ton smør. Det billigste Danskerne elsker nemlig smørsmagen, men vi går efter det billigste, og derfor må man ty til udenlandske produkter, der er billigere at producere, siger produkt- og brandmanager i Arla, Laurent Ponty: »Forbrugerne har nu så mange forskellige produkter at vælge imellem fra andre leverandører, at vi i Arla har valgt at konkurrere med de billigste produkter på markedet. Derfor har vi introduceret billigt smør fra New Zealand. Det fungerer på samme måde som Danmælk, der også er en lavprismælk. Godt nok tager Danmælk markedsandele fra vores andre mælkeprodukter, men i det mindste er det os, der leverer«. Hollandsk i Coop I supermarkederne satser man også stort på lavprissmør. I landets største dagligvarekoncern, Coop, fyldte man for fire uger siden hylderne med smør fra Holland, fortæller kategorichef Rikke Dambmann. »Der er ingen tvivl om, at Lurpak er en glimrende smør, men prisen er en anden. Vi tager omkring 12,50 for en pakke Lurpak, mens vores lavprissmør koster cirka 7,95«. Traditionelt smør Både hos Coop og Arla er det udenlandske smør et tilbud til de danske forbrugere, som efter mange år med blandingsprodukter som blandt andet Kærgården igen vender blikket mod traditionelt smør. »Smørret begynder at få en renæssance, og vi kan se, at vi sælger mest smør op mod weekenden. Her vil danskerne gerne hygge lidt mere, og så skal der altså rigtigt smør på rundstykkerne«, fortæller Rikke Dambmann.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Denne bølge af varme bliver en »lille, kort« en
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























