Verdens største bilproducent, General Motors, vil i løbet af de kommende to år skære op til 12.000 arbejdspladser væk i Europa. Årsagen er, at General Motors har tabt store summer på specielt de europæiske bilfabrikker. Alt i alt skal koncernen derfor spare 3,7 mia. kroner i Europa. Hovedparten af nedskæringerne sker på Opelfabrikkerne i Tyskland, hvor ikke færre end 10.000 skal fyres, men også svenske Saab må fyre 500 medarbejdere. Vil stadig vokse Ifølge General Motors øverste chef i Europa, Carl-Peter Forster, skal de mange fyringer ikke ses som tegn på, at General Motors har opgivet at vokse i Europa. »Men manglen på vækst i branchen, prisstrukturerne og konkurrencen på markedet tillader os ikke at vokse hurtigt nok til at kunne retfærdiggøre de omkostninger, vi har i dag. Vores plan er derfor stadig at erobre en større del af markedet, men med et realistisk syn på indtjeningen«, skriver Carl-Peter Forester i en pressemeddelelse. Lettelse i Sverige De 500 svenske medarbejdere vil få deres opsigelse allerede fredag, siger administrerende direktør Peter Augustsson ifølge det svenske nyhedsbureau TT. Men dagens nyhed kommer alligevel som en lettelse for svenskerne. Rygterne har nemlig ifølge svenske Dagens Nyheter svirret om, at General Motors ville lukke nogle af de europæiske bilfabrikker, og at valget stod imellem den tyske bilfabrik i Rüsselheim eller den svenske Saab-fabrik i Trollhätten. Men General Motors besluttede sig altså i stedet for at nøjes med at reducere i medarbejderstaben. Sidste år beskæftigede General Motors omkring 63.000 personer på 11 produktions-og samlefabrikker i Europa.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak