Et af Danmarks største affaldsselskaber, Renholdningsselskabet af 1898, R98, har hede drømme om at blive ledende aktør på markedet for behandling af affald i Danmark, hvor der årligt omsættes for næsten 7 milliarder kroner. Derfor har det over hundrede år gamle selskab, der bl.a. står for indsamlingen af affald i Københavns og Frederiksberg Kommuner, besluttet at samle en række af sine kommercielle selskaber i et enkelt holdingselskab, RenHold A/S. Ny teknologi Det nye selskab, der blandt andet omfatter Renoflexgruppen og Råstof og Genanvendelse Selskabet af 1990, skal gøre det muligt for affaldskoncernen at udvikle den ny teknologi til affaldshåndtering, regeringen har lagt op til. »Det er klart tilkendegivet i regeringens affaldsstrategi, at endnu flere affaldstyper skal underkastes speciel behandling, men disse behandlingsmetoder er endnu ikke udviklet. Så der ser vi klart RenHold som et selskab, som gerne skulle kunne være initiativtager til at etablere de nye teknologier«, siger administrerende direktør for R98 Niels Jørn Hahn, der peger på, at der vil blive mere fokus på at minimere mængden af affald ved at genbruge nye typer af affald. Liberalisering på vej Modsat R98, der er og fortsat vil være et nonprofitselskab, vil RenHold A/S koncentrere sig om kommercielle interesser. Derfor har de to selskaber også hver sin bestyrelse. Dannelsen af det nye selskab kommer, få måneder før den danske regering forventes at påbegynde en liberalisering af det danske marked for affald. »Det har ikke været hovedårsagen til dannelsen af RenHold, men liberaliseringen af markedet vil give et sådant holdingselskab nogle muligheder, og dem vil vi da være opmærksom på«, siger Niels Jørn Hahn.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce