Trods VK-regeringens skattestop betaler de danske boligejere nu knap fem milliarder kroner mere i boligskatter end i 2001. Men uden skattestoppet var regningen til boligejerne i år blevet 2,7 milliarder kroner højere. Det meste af ekstraregningen skyldes den kommunale grundskyld, som under skatteloftet kan stige med omkring fem procent årligt. Det giver 2,7 milliarder kroner ekstra i den offentlige kasse fra 2001 til 2005. Levn fra SR Den statslige ejendomsværdiskat er fastfrosset på 2002-niveau både i procent og i kroner og øre. Når den alligevel er steget med en milliard kroner, skyldes det en overgangsordning fra SR-regeringens pinsepakke. Boligejere, der har købt hus før 1998, får rabat på ejendomsskatten, så de betaler 0,8 procent i stedet for 1 procent af boligens værdi. Når huset handles, sættes skatten op til 1 procent - stadig beregnet ud fra niveauet i 2002. De sidste penge kommer fra tinglysningsafgifter ved hushandler og låneomlægninger. Svært ved at beklage »Jeg har svært ved at få mig selv til at beklage, at renten er så lav, at det er blevet så fordelagtigt for titusindvis af boligejere at omlægge lån«, siger skatteminister Kristian Jensen (V). Han har i det hele taget ingen planer om at gøre skattestoppet mere lempeligt for boligejerne: »Vi har skabt en meget stor beskyttelse af boligejerne. Når vi når frem til 2010, vil skattestoppet have sparet boligejerne for i alt 9,5 milliarder kroner«. Hellere lav indkomstskat Kristian Jensen understreger også, at hvis han skulle få flere penge til skattelettelser, vil de ikke gå til boligejerne. »Så vil jeg langt hellere sætte skatten på arbejde ned. Det største problem, vi har, er, at vi beskatter arbejde for hårdt«, siger ministeren.