Hver fjerde topchef i Nykredit skal være en kvinde i 2010. På det mellemste lederniveau skal koncernen nå 30 procent kvinder, og på gruppelederniveau 40 procent. Der er knap seks år til at nå målet, og særlig på mellemniveauet er vejen lang.
»Der ligger vi i dag uhyggeligt lavt på 15 procent. Det er traditionelt et ret mandsdomineret område, fordi sælgervejen normalt har været vejen til at gøre karriere«, siger vicedirektør Birgitte Bruun. En langsigtet plan
I Nykredit har man erkendt, at tallene ikke bare forbedrer sig selv med tiden. Der skal gøres en aktiv indsats, blandt andet når man sammensætter 'før leder-forløb' til lederspirer: Her skal halvdelen af holdet helst være kvinder.
»Vi har ikke lavet kvoter, men vi har tenderet at lave positiv særbehandling. Der skal nemlig en lang, sej indsats til for at flytte noget«, siger personalechef Erik Beckmann.
Målet er at finde de uudnyttede kvindelige ledertalenter i organisationen. Det kræver et træk over mange år.
»Der skal være nogen, der brænder for det i organisationen. Nogen, der kan se både det holdningsmæssige og den forretningsmæssige ide i at udnytte 100 procent af lederpotentialet«, siger han. Flere forhindringer
For selv om Nykredit ikke vil ansætte folk efter kønskvoter, kan man godt arbejde med at få en lige kønsfordeling i rekrutteringsgrundlaget - altså de potentielle kandidater til en lederstilling.
Og med den beslutning begynder benarbejdet. Da man første gang bevidst gik efter en 50-50-fordeling på 'før leder-kurser', viste det sig, at der var et klart mindretal af kvinder blandt de interesserede. Én grund var og er, at mange kvinder sad i administrative stillinger uden de store muligheder for forfremmelse.
Både samfund og familiestrukturer kan lægge hindringer i vejen for kvinder. En tredje hindring findes i hovedet på kvinderne selv:
»De skal have lidt mere spark, lidt flere opfordringer. Og det kan man godt arbejde med«, siger Birgitte Bruun. Baglandet afgørende
Det går blandt andet langsomt, fordi beslutningen om at blive chef påvirker meget andet, end hvad man laver mellem 8 og 16. Faktisk er det netop, hvad man laver efter klokken 16, der kan være afgørende.
»Vi må erkende, at hvad der sker i familien, er noget af det vigtigste. Man skal have andre arbejdsdelinger. Det er egentlig ikke, at kvinderne skal føde børnene, der er problemet. Det er mere det, der sker bagefter«, siger Erik Beckmann.
I dag har Nykredit omkring 20 procent kvindelige ledere. 15 procent blandt de øverste chefer, 15 procent på mellemniveau og godt 30 procent blandt gruppeledere.
»Men stadig er vi ikke specielt godt tilfredse«, siger han. Er der ikke yngre mænd rundt om i organisationen, som føler sig diskrimineret?
»Jo, det vil der højst sandsynligt være, og indimellem når vi heller ikke de 50 procent«, siger Birgitte Bruun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nationen betaler nu prisen for Løkkes egoisme
-
Man skal være fatsvag for ikke at gennemskue Løkkes forsøg på at undersøge, om en midterregering kan blive en realitet igen
-
Trump glemte at fortælle, at Saudi-Arabien satte en kæp i hjulet
-
Elisabet Svane: I udgangspunktet er Troels Lund Poulsens mandat umuligt
-
Kongerunde nummer to: Presset stiger på Messerschmidt
-
Han har det hele: Smuk kæreste, karriere, herskabslejlighed. Men han er også en lille smule psykopat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Man skal være fatsvag for ikke at gennemskue Løkkes forsøg på at undersøge, om en midterregering kan blive en realitet igen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























