De danske myndigheder skal lade virksomheder reklamere med, at deres fødevare hjælper mod højt blodtryk, forhindrer fedme eller holder forkølelsen stangen. Forbuddet mod anprisning skal væk. Det mener Peter Olesen, forskningsdirektør i Chr. Hansen, der er en af Danmarks største producenter af ingredienser til fødevarer. »Det ville gavne folkesundheden, hvis politikerne gav virksomhederne lov til at fortælle forbrugerne direkte, at en given fødevare hjælper mod sygdom. Tænk hvis sunde fødevarer derigennem kunne få samme appel til befolkningen som Coca-Cola og andre produkter, der markedsføres intensivt«, siger Peter Olesen. Chr. Hansen har udviklet en yoghurt med en bakteriestamme, der kan få blodtrykket til at falde. En kvart million danskere i den erhvervsaktive alder lider ifølge Hjerteforeningen af forhøjet blodtryk. Peter Olesen venter yoghurten på markedet inden for to år og håber, at Chr. Hansen får tilladelse til at reklamere med dens egenskaber. DF: nej til reklame Det får virksomheden ikke, hvis det står til Christian H. Hansen (DF), formand for Folketingets Fødevareudvalg. »Firmaer skal ikke reklamere med, at bestemte fødevarer hjælper mod sygdom. Helbredsanprisninger vildleder forbrugeren mere, end de vejleder. Folk bliver frustrerede, hvis de er blevet stillet en redningsplanke i udsigt og så alligevel ikke bliver helbredt«, siger han. Han er desuden ikke overbevist om, at yoghurten kan sænke blodtrykket. »Selv om Chr. Hansen fremlægger dokumentation, vil andre forskere muligvis være uenige med dem. Giver vi først en virksomhed lov, åbner vi samtidig for, at andre følger efter. Det er en glidebane, vi ikke skal ind på«, siger Christian H. Hansen. I USA har myndighederne netop godkendt, at virksomheder, der producerer fødevarer af fisk, skriver på mærkaten, at den sandsynligvis kan nedsætte risikoen for hjertesygdom, siger læge og forfatter Jerk W. Langer. Han opfordrer de danske myndigheder til at gå samme vej. Præcise kostråd Anprisningen af sunde fødevarer vil ifølge forskningsdirektør Peter Olesen blive endnu mere relevante, hvis forskningen i 'nutrigenomics' vinder frem. Her ser forskerne på, hvordan næringsstoffer og fødevarer påvirker hele kroppen i stedet for dele af kroppen. »Det er muligt nu, fordi menneskets arvemasse er kortlagt. I stedet for at måle, hvordan et stof påvirker eksempelvis blodsukkeret, kan vi med de nye metoder slå fast, hvad stoffet betyder for hele organismen. Så undgår man, at den ene gruppe kosteksperter forkaster kartoflen, fordi den er fyldt med fedende kulhydrater, mens den anden fremhæver rodfrugten for dens fibre, der gavner kroppen«, siger Peter Olesen. 350.000 voksne danskere er overvægtige, og 15 procent af børn og unge slæber rundt på for mange kilo. De vil få mere præcise kostråd, hvis den ny forskning slår igennem, forudser Peter Olesen. »I fremtiden vil du gå ind i den lokale helseforretning eller købmandsbutik og få sammensat en diæt, der passer til din arvemasse og de sygdomme, du er disponeret for at få. Men det kræver, at politikere og myndigheder får øjnene op for forskningens perspektiv«, siger forskningsdirektøren. Lignende tilbud i USA og England Firmaer i USA og England har allerede lignende tilbud. De tager en blodprøve, analyserer den og vurderer på den baggrund, hvilken kost forbrugeren bør spise. Den slags bliver mere almindeligt fremover, vurderer Peter Olesen. »En mere præcis viden om, hvilke stoffer i fødevarer der er henholdsvis sunde og usunde, vil bane vej for, at virksomheder kan udvikle flere funktionelle fødevarer, der er målrettet bestemte lidelser. De varer vil vi have lov at anprise«.