De kaotiske tilstande med lønudbetalingerne i København får nu dramatiske konsekvenser for leverandøren af lønsystemer. Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) vil have kommunen dømt for overenskomstbrud. I et forsøg på at redde situationen må konsulentvirksomheden Accenture sætte 24 mand ekstra ind for at skaffe de ansatte i Københavns Kommune den rigtige løn til tiden. Ekstraregning I forvejen arbejder i omegnen af 80 medarbejdere med at køre lønsystemer for hovedstadskommunen, så der er tale om en stor ekstraregning til Accenture, der vandt opgaven i en udbudsrunde sidste år. »Vi har afleveret en handlingsplan. Og vi har travlt«, siger kommunikationschef Claus Wilkki fra Accenture, men ellers vil firmaet ikke kommentere handlingsplanen. Hver tredje får forkert løn Mere end 13.000 medarbejdere - eller hver tredje - har ikke fået den rigtige løn. Nogle har fået for meget, men de fleste ingenting. Og problemerne har stået på i tre måneder, hvilket får FOA til at kræve kommunen idømt en bod og sine medlemmer holdt skadesløse. På den måde kan der blive gnavet i kommunens besparelse på 43 millioner kroner fordelt på seks år. »Overenskomsten foreskriver, at lønmodtageren skal have sin løn den sidste hverdag i måneden. Der skal selvfølgelig være plads til fejl, men København har simpelthen været for længe om at rette op på fejlen«, siger chefkonsulent Ettie Trier, FOA. Fik 97 kroner Forbundet forlanger bl.a., at medlemmer ikke må få udgifter på roderiet i lønningsbogholderiet. Og det er netop, hvad overbrandmester Peter Wolfram fra det kommunale brandvæsen har haft. »Jeg fik 97 kroner og 58 øre i slutningen juni, da jeg skulle have haft omkring 21.000 kroner udbetalt på grund af noget overarbejde. Det var en fredag, hvor jeg stod og skulle af sted på ferie, så det var rimeligt besværligt«, fortæller brandmanden. Han måtte have sig et bevilliget overtræk, men glædede sig over ikke at være taget på ferie. »Havde jeg stået på Rhodos og stukket mit visakort i en bankautomat, så var det bare blevet slugt«, siger Peter Wolfram. Ikke stolt Lønnen har han siden fået drypvis. Det samme skete i juli og august. På Københavns Rådhus er vicedirektør Jimmy Kevin Pedersen ikke stolt af situationen. »Vi har ikke været tilfredse og har krævet en handlingsplan. De 13.800 fejl på lønsedlerne skal være reduceret til omkring 1.000 næste gang, vi udbetaler løn«, siger Jimmy Kevin Pedersen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Er det en joke?
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Politiken erfarer: Regeringen vil indstille usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nu svarer Elisabet Svane på spørgsmål: »Det uforståelige er, at den kamp allerede blæses i gang nu«
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere.
Hedebølgerne kommer tidligere og oftere: »Vi ender jo med at skulle leve om natten«
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























