Oppositionen på Christiansborg og store dele fagbevægelsen vil ikke vide af statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) opfordring til at satse på efteruddannelse i stedet for løn, når der skal forhandles overenskomster næste gang. »Samfundet sørgede for, at statsministeren fik sin uddannelse. Det er også samfundets opgave at sørge for, at de faglærte smede bliver uddannet. Og når han siger, at der nu skal satses, så er det hul tale. Denne regering har skåret og skåret«, siger arbejdsmarkedsordfører Ole Sohn (SF). Kritk af regeringen Samme toner lyder fra SiD, der i et nyhedsbrev skriver, »at den nuværende regering har skåret ned på de direkte uddannelsesbevillinger med næsten 1,5 milliarder kroner«. Statsministeren advarer om, at udflytningen af arbejdspladser til Asien og Østeuropa bliver en smertefuld proces for tusinder af danskere, hvis ikke danskerne bliver bedre til at omskole sig til nye job. Arbejdsgivere og lønmodtagere står over for en kæmpe opgave i lighed med opbygningen af de frivillige arbejdsmarkedspensioner gennem de sidste 15 år, mener Fogh. De radikale mener, at det er lige friskt nok, når statsministeren overlader ansvaret for efteruddannelse til arbejdsgivere og lønmodtagere: »Det er ikke så nemt for kassedamen, at kræve uddannelse frem for løn. Hun har regninger, der skal betales«, siger partiets arbejdsmarkedsordfører Ida Jørgensen. Enhedslistens Søren Søndergaard er endnu skarpere: »Regeringen har de sidste tre år skåret kraftigt på uddannelsesområdet. Det gælder ikke mindst videre og efteruddannelse for dem, der er dårligst uddannet. Nu vil statsminister Anders Fogh Rasmussen så have lønmodtagerne til selv at betale for efteruddannelse gennem overenskomsterne«. Dansk Folkeparti er tilfreds Men der er opbakning fra regeringens støtteparti: »Det er en glimrende ide. Gennem de seneste tre år har jeg talt for, at man skulle forhandle nogle bløde værdier hjem, og her er efteruddannelse netop en ting. Det har den enkelte familie mere ud af, end at få et par ekstra kroner i kassen. Jeg forstår godt Anders Fogh Rasmussen, men jeg vil godt give LO ret i, at det skal ikke være for at erstatte de uddannelser, staten står for i dag. Det skal være ekstra«, siger Bent Bøgsted (DF). Der skal først forhandles nye overenskomster for det private arbejdsmarked i 2007, men alligevel er formanden for Landsforbundet af Voksen og ungdomsundervisere, LVU, Hanne Pontoppidan, glad for statsministerens nye meldinger. »Det er super, at regeringen nu vil satse på voksen- og efteruddannelse, men jeg er nødt til at sige, at denne regering ikke har gjort andet end at skære ned siden den blev valgt. Okay, nu rykker valget nærmere, og så får det pludselig stor opmærksomhed. Det er helt nye toner«, siger Hanne Pontoppidan og spørger i øvrigt, hvem der skal tage sig af de arbejdsløse, hvis efteruddannelse skal overlades til arbejdsmarkedet selv.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen