Dyrere råvarer - olie og kul - presser elpriserne op overalt i Europa. Priserne er ramt af vokseværk, og i det nordiske elsystem ligger elprisen nu på 26-27 øre per kilowatt-time. Det er på samme niveau som i august 2003, selv om der i år er betydeligt mere vand i de norske og svenske vandmagasiner. Udsigt til mere vandkraft burde betyde lavere elpriser, men sådan spiller klaveret ikke. »De høje olie- og kulpriser er i allerhøjeste grad med til at trække prisen op«, siger markedschef Søren Houmøller fra elbørsen Nord Pool i Danmark. Bag den bekostelige olie ligger en alarmerende frygt i oliebranchen for, at produktionen inden for få måneder måske ikke kan dække efterspørgslen. Forbruget boomer bl.a. i Kina, og de olieeksporterende lande i OPEC har svært ved at pumpe olie op. OPEC med Saudi-Arabien i spidsen er tæt på at udnytte sin produktionskapacitet med 100 procent. Presset på olien givere dyrere brændstoffer til biler, fly, færger, lastvogne, oliefyr - også altså kraftværker. Olie har stort set været bandlyst på danske kraftværker siden olieprischokket i 1973/74, men andre lande bruger fortsat olie til produktion af el. Og når olien vinder i værdi, så bliver også kul mere værd. Tyskland trækker op Porteføljehandelschef Kresten Therkildsen fra Elektra Energihandel peger på, at prisen på det nordiske marked trækkes op af dyrere strøm i Tyskland, hvor kulkraft vejer tungt. Markant dyrere kul og højere priser på fragt af kul tvinger elpriserne i vejret. »Og så har Norden i to år oplevet underskud i vandmagasinerne«, påpeger Kresten Therkildsen som en hovedforklaring på, at den fri konkurrence ikke har givet forbrugerne billigere strøm. 2003 var, hvad vand angår, en katastrofe. 2004 er bedre, men de nordiske vandmagasiner er stadig kun 70 procent fyldt mod 86 procent i et normalt år. Derfor har Norden fortsat et stort behov for at købe strøm i Tyskland og Rusland. Og så er der endnu en regning på vej ud til forbrugerne, for fra 1. januar 2005 skal flere tusinde virksomheder i EU leve med lofter for deres udslip af drivhusgassen kuldioxid (CO2). Systemet er indført for at mindske EU's udslip af drivhusgasser, så den globale opvarmning bremses en smule. Reglerne betyder, at hvis et kraftværk ikke kan holde sig under sit loft, så skal det købe CO2-værdipapirer af andre. Dermed bliver strømmen fra kul- og oliekraftværker dyrere. Prishop udskudt Strøm handles både på et spotmarked og på langsigtede kontrakter, men CO2-kvoterne har mod forventning ikke givet et prishop på strøm solgt til levering efter nytår. »Vi har lidt til gode«, som Kresten Therkildsen siger. Han peger på, at elmarkedet endnu ikke ved, hvordan markedet for CO2-værdipapirer kommer til at virke, og hvor prisniveauet per ton CO2 kommer til at ligge. »De virksomheder, der virkelig skal handle, har endnu ikke meldt sig, så jeg er helt enig i, at forbrugerne har en prisstigning til gode«, lyder det også fra direktør Jørgen Abildgaard fra analysefirmaet Econ Danmark. Han peger på, at konsekvenserne først vil vise sig, når forpligtelserne til at skaffe sig lavere CO2-udslip bliver en del af hverdagen for kraftværkerne. Dyrere kul og olie burde være en gylden chance for grøn energi, men formand Marianne Bender fra Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) ser ikke specielt lyst på situationen. Udbygningen med vindkraft, biogas og solenergi er stort set gået i stå i Danmark, og de nye regler, der er på vej for grøn energi, gør ikke tingene bedre, mener OVE. »Regeringen vil fjerne forbrugernes pligt til at aftage grøn strøm. Dermed fjernes et klart signal om, at der skal produceres mere og mere miljøvenlig energi«, siger Marianne Bender, der opfordrer Folketinget til at skabe et nationalt marked for vedvarende energi.