Den 33-årige Kristian Jensen har med bogen 'Hurra for globaliseringen' markeret sig som en stærk tilhængere af fri konkurrence og liberalistiske ideer, men i sit første interview som skatteminister bliver de ideologiske udmeldinger tonet ned. Danskerne må i mange år endnu indstille sig på at have et af Europas højeste skattetryk, slår den nyudnævnte minister fast. »Det danske skattetryk vil over en tiårig periode være lavere, men jeg kan ikke sætte procentsats på. Jeg tror stadig, at det danske skattetryk i en EU-sammenligning vil være blandt de højeste«, siger Kristian Jensen. Ligeglad med skattetryks hitliste Det danske skattetryk er på næsten 50 procent af bruttonationalproduktet (BNP) og bliver i øjeblikket kun overgået af Sverige. Danmark ligger knap ti procentpoint højere end gennemsnittet for hele EU. »Jeg tror ikke på, at man nødvendigvis skal have en EU-harmonisering af skattetrykket. Sagen er, at vi skal finde en balance, hvor det, man får af samfundet, modsvarer det, man betaler,« siger Kristian Jensen og påpeger, at han ikke går meget op i, hvor på skattetrykkets hitliste Danmark ligger. Buksti morer sig Socialdemokraternes skatteordfører Jacob Buksti kan ikke lade være med at more sig over den ny ministers forsigtige udmelding. »Den viser, at det er ikke så let at få skattetrykket ned. Hvis skattetrykket for alvor skal ned, så skal der skæres dybt i de offentlige udgifter. Var Kristian Jensen kommet med en klar ideologisk udmelding havde det samtidig været et signal til markante nedskæringer«, siger Jacob Buksti, der dog ikke er tvivl om, at Kristian Jensen fortsat har klare liberalistiske målsætninger.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer første plads fra republikanerne
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
»Hov, hov! Den grænse har vi overtrådt for længst«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce