Forbrugere og samfundet bruger millioner af kroner på medicin med så ringe virkning, at den ikke ville få lov til at blive solgt med nutidens krav til dokumentation af effekter. Det gælder for eksempel størstedelen af den solgte hostemedicin og et afføringsmiddel til patienter i leverkoma. »Vi slæber rundt på en pæn portion lægemidler, hvor effekterne stort set ikke er der. De er godkendt for 15-20 år siden, da myndighederne ikke stillede samme krav til, at firmaerne skulle dokumentere effekten, som vi gør i dag«, siger overlæge Steffen Thirstrup fra Lægemiddelstyrelsen. Anbefaler kamillete Han har gennemgået samtlige hostemidlers fordele og ulemper mod akut hoste og fundet, at effekten af de populære hostesafter og -piller er uhyre lille. Så lille, at han ikke selv ville bruge penge på det. »Jeg ville nok i stedet drikke en kop kamillete«, siger han. Og det kan formanden for Danmarks Apotekerforening Paul Bundgaard godt forstå. Apotekerne omsatte sidste år for 124,7 millioner kroner af de hostemidler, Lægemiddelstyrelsen har undersøgt. Ifølge Paul Bundgaard skal apotekerne markedsføre produkterne, men de informerer kunderne om den beskedne effekt. »Vi oplyser kunderne om, at produkterne har en effekt, som ikke er særlig overbevisende«, siger han. Svært at fjerne Imidlertid giver loven ikke mulighed for at inddrage firmaernes markedsføringstilladelse, når det med nutidens briller viser sig, at dokumentationen for deres virkning er mangelfuld. »Ligesom domstole ikke dømmer med tilbagevirkende kraft, så kan vi heller ikke sige med tilbagevirkende kraft, at effekten af de her produkter ikke er dokumenteret. Det var de, da de kom på markedet, men det er måske ikke godt nok set med nutidens øjne«, siger Steffen Thirstrup fra Lægemiddelstyrelsen: »Det svarer til at folk i 1970'erne fik kommunens tilladelse til en tilbygning til deres parcelhus. Hvis kommunen så 20 år senere i en lokalplan har lyst til at ændre noget i området, så kan den jo ikke gå ud og sige, at nu må I rive jeres tilbygning ned«. Kun hvis nye undersøgelser kan vise, at de stensikkert ikke virker, kan myndighederne inddrage firmaernes tilladelse til at sælge produkterne. En af de helt store leverandører af hostemidler er Nycomed, som blandt andet sælger produkterne Granon, Bromhexin, Dexofan, Pectyl og Kodein Dax. Dem har administrerende direktør Bent Kjærsgaard det fint med at sælge, selv om myndighederne karakteriserer effekten som 'generel beskeden'. »Vi ved, at vi sælger noget, hvor både vi og brugeren har en klar overbevisning om, at det virker og er meget sikkert at bruge. Det er klart, at ud fra et principielt ønske ville det være rart med dokumentation for effekten svarende til nutidens krav. Men det ville være meget dyrt at foretage sådanne forsøg, hvilket ville øge prisen på produkterne signifikant. Så ville de være så dyre for forbrugerne, at de ville være uinteressant og dermed forsvinde fra markedet«, siger han. Bent Kjærsgaard betvivler ikke myndighedernes konklusion. Så tro kan flytte bjerge? »Selvfølgelig kan tro flytte bjerge«, siger han. Formanden for Lægeforeningen Jesper Poulsen opfordrer lægerne til at fortælle deres patienter, at de smider penge ud ad vinduet, når de bruger sådanne produkter. Hvorfor udskriver lægerne medicin, hvor der reelt ikke er dokumentation for virkningen?

»Det må du nok spørge om. Der er tradition og vaner i faget, som hænger ved. Og vi kender alle sammen patienter som har fået piller for en sygdom for 20 år siden, som synes, de hjælper og så siger lægen 'fred være med det', hvis det ikke er farligt«, siger han. Da Lægemiddelstyrelsen ikke kan rydde op i de reelt virkningsløse produkter, fordi der ikke er undersøgelser, som håndfast dokumenterer, at de ikke virker, så må forbrugerne gradvist vente på, at præparaterne langsomt dør ud, siger Jesper Poulsen.